Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Nålen i høstakken


Beskrivelse


Billedbog. Da den store, kluntede stoppenål får at vide, at den ikke passer ind sammen med de fine små synåle i syæsken, drager den ud i den store verden for at finde et sted at gemme sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2011

af

af

Susanne Dahl Jensen

d. 24. aug. 2011

Eventyrlig og humoristisk billedbog til højtlæsning for de 4-7-årige om den store kluntede stoppenål, der ikke passer ind i syæsken. Eventyr om det at være anderledes og alligevel finde sin plads til sidst. Glade, varme og humoristiske illustrationer, også på forsiden med 2 børn i en høstak og stoppenålen, der er gået hjemmefra.

Kirsten Ahlburg har en lang række børne- og billedbøger bag sig, også tidligere sammen med illustrator Ida Gantriis. Her har de begået en dejlig varm eventyrlig fortælling om den stakkels store kluntede stoppenål, der ikke passer ind i selskabet i syæsken med de fine små synåle. Han forlader derfor syæsken for at drage ud i verden og gemme sig, så ingen skal stikke sig på ham, og synes han er så kluntet. Men selvom det siges, at være umuligt at finde nålen i høstakken, bliver han alligevel fundet af en pige i den høstak, hvor han prøver at gemme sig, og alt ender på eventyrlig vis lykkeligt. Levende sprog, der suppleres godt af illustrationerne.

Makkerparret har tidligere udgivet bl.a. Sines sure sokker, 2008 og Løgnen, der blev ved med at vokse, 2009, der på samme vis spinder en underholdende historie over et finurligt emne. Sjov idé at bruge en talemåde som titel og som afsæt for en historie. Skøn eventyrlig billedbog med et strejf af H.C. Andersen. Svært at sammenligne med andre billedbøger.

Flot fortalt humoristisk eventyr med finurlig morale. Prydet med fine medfortællende illustrationer.