Og solen stod op

En medalkoholikers selvbiografi, der beskriver samlivet fra første møde, til manden dør af sit misbrug. Bogen er skrevet på baggrund af virkelige hændelser, men personerenes navne er ændret, formentlig af hensyn til hovedpersonen Michaels efterladte forældre. Pia fornemmer tidligt i forholdet, at noget er galt. Situationen udvikler sig med katastrofal styrke, i perioder med massiv vold. Men også med lykkelige øjeblikke ind imellem. Pia elsker sin Michael til sidste stund. Bogen er skrevet på hendes kærlige følelser for dette særprægede menneske, og jeg fornemmer meget lidt medalkoholiker-erkendelse i bogen, og det vil jeg efter nøje overvejelse betegne som dens styrke. Bagklogskab kan være udmærket, men er ikke nødvendigvis spændende at læse. Det kan være mere ærligt og autentisk at fremstille fortættede følelsesmæssige stemninger. Og det lykkes ganske godt for forfatteren her. Andre medalkoholikere har skrevet om deres oplevelser senest Anne Lilmoes. Vores år, 2000, hvor hun og hendes mand kommer ud på den anden side. Endvidere Søren Aggebo Linen ud, 1999, hvor den alkoholiske hustru dør til sidst. 3 vidt forskellige beretninger om samme vanskelige situation.

Læs hele vurderingen