Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Ole og heksen Hilda Hovsa


Beskrivelse


Billedbog. Ole læser i en bog om heksen Hulda Hovsa. Pludselig bliver han suget ind i historien, og han hjælper Hulda med at afprøve gøre-større-saften og gøre-mindre-saften.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2009

af

af

Ole Laursen

d. 19. maj 2009

Bogen er til oplæsning i daginstitutionen, indskolingen eller i hjemmet, idet målgruppen vil være de 4-7-årige. De skal nok forstå at more sig over bogens humoristiske tone. Fængende forsideillustration på sort baggrund og god bagsidetekst.

Ole, en 6-7-årig dreng med en alt for lille kasket med propel på hovedet, læser i en meget spændende bog om heksen Hulda Hovsa. Pludselig bliver han suget ind i historien, og befinder sig nu sammen med Hulda, som er i færd med at røre i sin gryde. Han hjælper med at afprøve hendes gør-større-saft, men Hulda kommer alt for meget saft i gryden, og Oles kasket bliver enorm. Til slut vågner Ole med bogen liggende under hovedet. Den roligt fremadskridende og fyldige tekst med fx pudsige trylleformularer og ord som "storetå-creme" er behagelig at læse op og skrevet med en lidt speciel men passende skrifttype (priska serif). Det er forfatters første billedbog, og der er tale om en sjov, pudsig og rimeligt original historie med læsningens fryd som tema. Hun har tidligere bl.a. skrevet serien Pony Funny og letlæsningsbøger. Thomas Balles lidt "skæve" og humoristiske illustrationer klæder historien godt.

Temaet med at læseren lader sig suge ind i bogens handling kendes også fra fx Cornelia Funkes fantasy bøger. Glæden ved og fordybelsen i læsningen er også temaet i fx billedbogen Den fantastiske bogslugerdreng, 2007.

Fængende, pudsig og rimeligt original historie om at fordybe sig så meget i læsningen, at man forsvinder ind i historien.