Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Over plankeværket


Beskrivelse


"Ungdommelig tyvebande tilstår kæde af indbrud". De var tre om det, Ole, Frank og Jeppe, der fortæller om, hvordan det gik til.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Lone Jensen (børn)

d. 5. apr. 2019

Bogen handler om et hjem, der bliver ramt af arbejdsløshed. Familiens yngste, Jeppe ca. 15 år, fortæller om, hvordan det hele begynder at gå skævt, da faderen mister sit arbejde. Stemningen i hjemmet bliver dårligere og dårligere. Faderen begynder at smådrikke, og moderen bliver mere og mere sur. Selv begynder Jeppe at sløse med skolearbejdet og roder sig nærmest ved en tilfældighed ind i småkriminalitet. Sammen med et par kammerater er han med til et par butiksrøverier og til sidst et indbrud, der bliver opdaget. Det er lykkedes I. F. S. at skrive en meget realistisk og overbevisende bog om et aktuelt emne uden, at det et øjeblik bliver kedeligt. Skildringen af familielivet er rammende, og tit må man trække på smilebåndet. Anbefales på det varmeste. Kan læses fra ca. 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

P. Borre Lasen (skole)

d. 19. dec. 2018

En hurtig og let læst bog, der behandler de problemer, der kan opstå i forbindelse med arbejdsløshed og unges forsøg på at skaffe sig penge ved småtyverier og indbrud. Jeppe er en rar, lidt usikker dreng på 14 år. Han er på ingen måde kriminel men kommer alligevel med i nogle ulovligheder, der hurtigt bliver opdaget. Samtaler med politi, skolepsykolog og børneværn følger. Hans familie er solid, men faderen bliver arbejdsløs og begynder at drikke for meget. Han bliver rastløs og når ikke det arbejde, som han gerne ville udføre i hjemmet. Der opstår naturligvis problemer mellem moderen og faderen men ikke dybtgående. Forfatteren skildrer objektivt de faktiske forhold, som er så velkendte for os alle. Hun prøver ikke på at give en løsning eller et svar på hvorfor. Bogen er god, flere steder morsom og skrevet i et godt sprog. For piger og drenge fra 12 år.