Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Pirater i sigte! : den sandfærdige og fantastiske beretning om de kvindelige pirater Minerva Sharpes og Nancy Kingstons eventyr


Beskrivelse


Nancys far er slavehandler, plantageejer og skibsreder, og da han dør, ruineret efter en storm, sendes Nancy til Jamaica. Her skal hun giftes uden sit vidende for at redde brødrenes økonomi. Men et mord tvinger hende på flugt og sammen med slavepigen Minerva kommer hun under piraten Brooms kommando.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2004

af

af

Lene Kristiansen

d. 19. feb. 2004

En herlig ramasjang-roman med unge kvindelige pirater, strømme af rom, mandesved, slaver, hævn, blod, kærlighed, svig og et skæbnesvangert rubinsmykke, der holder det hele kørende. Cecilia Rees har med Mary - heksens datter før taget udgangspunkt i "virkelige" begivenheder, og her har hovedpersonen Nancy skrevet sin historie som bidrag til Daniel Defoes bog om berømte pirater. Nancys far er slavehandler, plantageejer og skibsredder, og da han dør, ruineret efter en storm, sendes Nancy til Jamaica. Her skal hun giftes uden sit vidende for at redde brødrenes økonomi. Men inden det når så langt, flygter hun med halvsøsteren, slavepigen Minerva, efter mordet på en sadistisk forvalter, og de ender under piraten Brooms kommando. Der sker virkelig noget i denne farverige og kulørte roman, og foruden de dramatiske begivenheder omkring de to unge handlekraftige (og smukke selvfølgelig) kvinder, får Celia Rees også puttet lidt fakta ind om tiden o.1720, både om livet i engelsk overklassemiljø og om slavernes vilkår. Men det er underholdningen, der er i højsædet - for piger fra 11/12 år eller som familieunderholdning fra ca. 10 år. Det flotteste omslag jeg har set længe skal nok tiltrække opmærksomheden. Til opgavebrug materiale på www.celiarees.co.uk.