Bøger / faglitteratur / biografier

Plovjernet : skakmesteren fra Kratskoven : bogen om Christian Poulsen


Beskrivelse


Om skakspilleren fra Viborgs opland, Christian Poulsens (1912-1978) liv og karriere, fra han som ung meget hurtigt spillede sig op i den danske skakelite, vandt to Danmarksmesterskaber i 1945 og 1952 og deltog i 5 olympiader, inden han brat stoppede. Med gengivelse af 270 af Poulsens skakpartier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2017

af

af

Per Månson

d. 8. feb. 2017

Christian Poulsen fra Viborgs opland spillede sig som ung meget hurtigt op i den danske skakelite, vandt to Danmarksmesterskaber og deltog i 5 olympiader, inden han brat stoppede. Bogen beskriver hans liv og karriere. For skaknørder.

Ingen ved rigtig, hvor Christian Poulsen havde sin skakkunnen fra, men især i 1930'erne og 1940'erne holdt han sig konstant i toppen af dansk skak med DM-titlen i 1945 og 1952 samt deltagelse i en række omkampe om titlen. Han var en atypisk spiller, der ikke studerede anden skaklitteratur end Skakbladet og ikke kerede sig synderligt om åbninger, men til gengæld havde sin store styrke i midtspillet, hvor han var berygtet for at fræse modstanderens rækker igennem - deraf tilnavnet. Forfatteren, der selv er mesterspiller, har støvsuget skakblade, aviser og arkiver samt opsøgt familie og skakspillere, der har mødt Poulsen, for at danne et billede af denne særegne type. De partier, der har kunnet findes er alle gengivet med de kommentarer, der var ved offentliggørelsen.

En grundig og velskrevet bog om et spøjst kapitel i dansk skakhistorie og en fin cadeau til en næsten glemt spiller.

Bogen er på linje med andre skakbiografier og er i grundighed lig fx Bent Larsen. [Bind] 1Bent Larsen. Bind 1 : 1947-1956.