Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Poesi for pap-familier


Beskrivelse


Digte. Rimet tekst om moderne familier på godt og ondt. Om store ting som kærlighed, tro, død, skilsmissebørn og papforældre. Eller hverdagsting som mors kamp mod ridebukselårene og søsters populære bryster.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 1. okt. 2010

Bog med rimet tekst om moderne familier. Bogen henvender sig nok mest til voksne, både hvad angår vinkling, emnevalg og sproglig sværhedsgrad. Kan dog også læses af børn fra 11-12 år, måske som en slags moderne digte.

Rimet bog om nutidens skæve, men også fantastiske børnefamilier. Bogen byder på hverdagsagtige emner som fx papfædre, mors ridebukselår, børns alenlange navne og søsters populære bryster. Der bliver dog også set på mere alvorlige emner som fx et skilsmissebarns følelse af at blive "parteret", og et barns sorg over en døende mor. Versene har en god rytme, og emnerne er oppe i tiden. Sproget indeholder en del voksenudtryk som fx bopælsadresse, børnebidrag, brunstig, ronkedor, cotoneaster og comme il faut. Illustrationerne er humoristiske og udtryksfulde i varme farver med en stemning i stil med fx Nikoline Werdelin. Forfatteren er litteraturredaktør og har tidligere udgivet romanen Rusland på røde plader, 2004.

Det findes ikke umiddelbart noget lignende lyrik for børn. Morten Dürr skriver på samme ligefremme måde om børns forhold i bl.a. Krabledyr, 2008, mens bogens moderne kant kan minde lidt om fx Maise Njors Er det her, der bliver bollet?, 2009.

Rimet bog om moderne familiers mange facetter. Sprog og emner er nok lettest at relatere til for voksne, men nogle vers vil måske også kunne læses som moderne digte fx i de større børns danskundervisning.


Berlingske tidende

d. 19. nov. 2010

af

af

Jens Rebensdorff

d. 19. nov. 2010


Weekendavisen

d. 8. okt. 2010

af

af

Johannes Møllehave

d. 8. okt. 2010