Malte og hans venner vil træne parkour i parken. På vej dertil er de ved at blive kørt ned af en bil, der kører meget hurtigt over for rødt. Parken er fyldt med politibetjente. Mon det har noget med fartbilisten at gøre? For 9-11-årige.
Malte er stadig forelsket i Sara, og selv om han har mest lyst til at blive hjemme i aften, så tager han afsted med vennerne, for Simon skal ikke være sammen med Sara uden ham. I parken forsøger politiet at opklare et skyderi, men de vil ikke høre på Maltes fortælling om flugtbilisten. Malte finder en patron i busken. Ham og vennerne siger ikke noget til politiet, men tager sagen i egen hånd og forsøger at finde forbryderne. "Politiet rykker ud" er den 4. bog i serien om "Team Ninja.".
En rigtig god bog, der har succes med at skabe spænding i sproget ved hjælp af korte sætninger, der samtidig hjælper læseren godt på vej. Illustrationerne er gode og passer godt til handlingen.
En lignende serie er "Pigeliv mysterier," hvor første bog er: En tyv i natten.