Bøger / faglitteratur / vejledninger

Projekt lykke eller hvorfor jeg brugte et år på at starte dagen med sang, rydde ud i skabene, lære at skændes på en ordentlig måde, læse Aristoteles og i det hele taget få en sjovere hverdag


Beskrivelse


Dels praktisk vejledning, hvordan vi alle med enkle midler kan får mere lykke ind i hverdagen, dels et uhøjtideligt indblik i forfatterens personlige livtag med lykken måned for måned gennem et år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 22. feb. 2011

Denne bog henvender sig nok mest til kvinder, der gerne vil lære at få mere lykke i livet. Den hører til i positiv psykologi genren.

Projekt lykke handler naturligvis om lykke, og hvad der skal til for at forblive lykkelig. Forfatteren beslutter sig for gennem 12 måneder at sætte fokus på bestemte temaer, som for hende har en vigtig værdi. Hun skriver om energi, kærligheden (ægteskabet), arbejde, fritiden (at lege mere), venner, penge, evigheden, bøger, nærvær, tilfredshed og lykke. I disse 12 kapitler funderer hun over livets storhed i de forskellige emner. Dette mikser hun med visdom fra Dalai Lama, Aristoteles, Oprah Winfrey m.fl. Moralen i bogen handler om (som jeg opfatter det), at lave en indre skattekiste af lykkelige minder, og at vi hele tiden skal fokusere på det gode i livet, og på at skabe glæde både for os selv og for andre. Bagest i bogen er en lang liste med forslag til videre læsning om lykke, både i den lette genre og en række bøger om lykkeforskning. Det er selvfølgelig en bog, der på mange måder ligner mange af de andre lykkebøger, men forfatteren skriver positivt og engageret, og jeg fik selv helt lyst at fokusere mere på lykke i hverdagen.

Forfatteren nævner selv at hendes yndlingsbog om samme emne er Positiv psykologi : empati, flow, køn, humor, 2008.

En bog om lykke, hvor forfatteren beskriver 12 emner, som for hende giver lykke, til inspiration for andre. Nogle vil sandsynligvis have glæde af hendes bog.



Informationer og udgaver