Bøger / faglitteratur

Prydgræsser til haven


Beskrivelse


Beskrivelse af mere end 70 forskellige prydgræsarter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2006

af

af

Knud Weile

d. 31. mar. 2006

En bog der taler godt for prydgræsserne, "blomsterbedets dansere", der som haveplanter hævdes at være smukke, hårdføre, sunde og næsten pasningsfrie. I et klassisk havebogskoncept fortælles indledningsvis om de forskellige græstypers anvendelse som solitærplanter og indslag i havens bede og beplantninger. Planteforslagene i teksten vises på flotte og overbevisende farvefotografier fra virkelige haver, og i tekstbokse fremhæves sorter, der egner sig til særlige formål i haven som fx prydgræsser til skygge, med efterårsfarver, til krukker, og prydgræsser til tør og sandet jord. Der afsluttes med et planteleksikon, der præsenterer et stort og varieret antal egnede græs-, halvgræs- og sivsorter til danske/nordiske forhold. De vises på tydelige farvefotografier og beskrives i den tilhørende tekst med detaljerede oplysninger om den enkelte sorts hårdførhed, anvendelse og jord- og pasningskrav. Græsserne fylder efterhånden mere og mere på planteskolerne og i den nyere havelitteratur, og på dansk findes i forvejen en emnemæssigt næsten identisk monografi om emnet, Politikens bog om prydgræsser (2006). Prydgræsserne er en spændende og udfordrende plantegruppe, der ikke længere er forbeholdt specialisterne, men også er ved at finde vej til helt almindelige parcelhushaver, så der vil nok også være læsere til denne flotte og inspirerende havebog.