Rejsen til Nanga : en usædvanlig lang skrøne

Førsteudgaven udkom i 1980 på Lademanns forlag. Denne udgave er en uændret gengivelse af tekstens ordlyd, men den er sat med en større og tydeligere skrifttype og er uden illustrationer. Det er 5. samling af skrøner om fangstmænd på Nordøstgrønland. Den adskiller sig fra de øvrige ved at have en gennemgående handling, der strækker sig over et år. I de enkelte kapitler høres på skift om fangstmændenes særheder inden trådene samles til sidst. Dermed har kapitlerne ikke de overrumplende pointer, som man er forvænt med i andre skrøner, og bogen fremtræder mest som en udviklingshistorie med budskab om, at det gælder om at finde sig selv. Bogen har en god portion lun humor og også en overraskende slutning. Den vil fortsat have mange læsere.

Læs hele vurderingen

Rejsen til Nanga - er (endnu) en skildring af et kollektiv i Nordøstgrønland med gamle kendinge og enkelte nyankomne. Alt for tit forsvinder den egentlige personkarakteristik i skrønerietsomstændigheder og fikse pointer, men der er enkelte undtagelser, f.eks. »Fjordurs virkelige lidenskab«, der nu er strikning, men engang var at være lovens (private) håndhæver i Hudson Bay. Ellerden om moderen og menneskeæderen Halvor, der straffes ved at blive sendt på præsteseminarium i Norge, hvor han ikke finder Gud, men rejser tilbage for at finde ud af, hvad han har glemt. Han findersig selv. Halvors historie er hovedskrønen, fortløbende fortalt. J.R. undgår ikke at gentage sig selv fra tidligere »skrøniker«, og drømmepigerne, der skal rive de dagdrømmende fangere ud af deresdrømmerier, optræder lidt for perfekte - og det virker en kende trættende. - Fortælleglæden og talentet er stadig intakt hos Riel, men man kunne ønske, at han ikke bliver hængende i indlandsis ogdrivis, men brugte bådeglæde og talent til at berette om folk og fæ her og nu. Det hindrer ikke, at han også med denne roman vil få læsere, men i sparetider må eksemplartallet nok kunne sættes enkende ned.

Læs hele vurderingen