Bøger / faglitteratur / undervisningsmaterialer

Roskilde Festival


Beskrivelse


for udlændinge ; for fremmedsprogede elever ; for danskundervisning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. jan. 2012

af

af

Stine Grabas

d. 19. jan. 2012

Serien Fakta & fiktion er primært for udlændinge, der er ved at lære dansk; denne hører til seriens anden letteste sværhedsgrad. Bogen her kan dog også bruges til de større børn, der vil have letlæst inspirerende læsning om Roskilde Festival. Som de andre titler i serien, har den en flot appellerende forside.

Seriens fagbøger er karakteriseret af gennemgående flotte billeder, som gør teksten indbydende og inspirerende. Denne kommer i korte træk omkring Roskilde Festivalens historie og hvilke store bands, der har spillet på festivalen. Om de begivenheder, der forgår på pladsen, om den frygtelige tragedie i 2000, vejrets betydning samt hvilke affaldsmængder der efterfølgende bliver efterladt. Med de flotte billeder fornemmer man den stemning, der er på Roskilde Festival. Bogen findes desuden indtalt på forlagets hjemmeside.

Der findes anden litteratur om Roskilde Festival, men som henvender sig til en anden målgruppe. I serien Fakta & fiktion findes der flere fagbøger på samme niveau med andet indhold, eksempelvis Vikinger af Larsen. I niveauet over findes LEGO klodsen af Fauerby.

Flot og stemningsmættet fagbog for udlændinge, der er ved at lære dansk. Let og overskuelig bog med korte tekster og inspirerende layout.