Bøger / skønlitteratur til børn

Sommerfuglen der pruttede ildprutter


Beskrivelse


Billedbog. Sommerfuglen Leo, ny og ung, slår nogle voldsomme ildprutter der sætter ild til mange ting derhjemme. Hans mor skælder ud, og kammeraterne kalder ham Prutte-Leo. Leo bliver så ked af det, at han flytter hjemmefra. Leo møder snart de farlige natsværmere, og de mangler ild, lys og varme i deres by.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2010

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 10. nov. 2010

En billedbog der kan bruges til højtlæsning for børn på 5-8 år.

Det er historien om sommerfuglen Leo, ny og ung, der slår nogle voldsomme ildprutter der sætter ild til meget derhjemme. Hans mor skælder ud, og kammeraterne kalder ham Prutte-Leo. Leo bliver så ked af det, at han flytter hjemmefra. Han møder de farlige natsværmere, og de mangler lys og varme i deres by, og det problem kan Leo jo løse, så der opstår en alliance, og efterhånden som Leo bruger sine prutte-evner bliver han bedre til at kontrollere dem, og ilden overrasker ham ikke så meget mere. Det er en pudsig historie fortalt i et lidt omstændeligt sprog, som fungerer nogenlunde. Billeder er malet med især akvarel, der bruges transparente og heldækkende farver. Bundfarven på papiret er tonet i en lyseblå nuance. Historiens pointe er tydelig nok, det handler om at finde sig selv og kende sit eget værd - også i en fremmed kultur. Billede og tekst synes jeg ikke fungerer overbevisende sammen, især fordi de fx ikke er på samme humor-bølgelængde, hvor billederne er lidt foran. Forside og bagsidetekst passer til indhold.

Forfatter og illustrator ses ikke at have udgivet andre titler på dansk. Jeg kender ikke andre bøger med denne type vinkel på emnet.

En historie med en pudsig ramme, som vil more nogen og genere andre, det er et spørgsmål om smag. Bogen fungerer i nogen grad, men den sproglige side er lidt mere indviklet end nødvendigt. Dog er historiens pointe ret tydelig, selvom vejen dertil er lidt lang.