Genudgivelse af Uffe Harders (død 2002) debutdigte fra 1954 i anledning af 50-året for digtsamlingens første offentliggørelse. Samlingen blev genoptrykt i 1981, og det lille forlag med de elegante udgivelser udgav sidste år også Årstider. Digtene står forbavsende friske, rytmiske og læselystne. Der er både spontan livsappetit og stor sproglyst hos Harder i hans første periode med inspiration fra både dada og surrealisme tilsat et internationalt udsyn, der, i modsætning til datidens billedkunst, ikke var typisk for periodens mere indadsøgende og til tider metafysiske danske lyrik. Man kan sige, at tiden har indhentet Uffe Harders digte på den gode måde, så de virker mere tilgængelige og friske i deres associationer nu end dengang, hvor de måske kunne forekomme eksklusive og eksotiske. Hør en indledning i "Nattedigt": "lygternes store gule blomster er sprunget ud, stille/brænder de, måske syngende en enkelt, vedholdende tone. I nattens lukkede telt summer bilerne forbi som/løsrevne verdener med lygternes øjne søgende frem for sig(...)". Med nutidens underligt retrostrittende fascination af krønike-50'erne er Sprængte diger et rigtig godt gensyn og modbillede til det på en gang mytiske og naivistiske skær, der lige nu tegnes af perioden.