Musik / kor

Stabat mater


Anmeldelser (35)


AllMusic

2011

af

af

James Manheim

2011

" This is a standout performance of Pergolesi's sacred masterworks, augmented by top-notch sound from the Teldec studio complex in Berlin, and it can stand with any Pergolesi disc on the market".


Classics today

2010

af

af

David Vernier

2010

"Welsh soprano Elin Manahan Thomas has a lovely, clear, pleasingly bright tone and all the right stuff for Pergolesi's most lyrical and lively lines; countertenor Robin Blaze never has sounded better ... Highly recommended (even if you already have one or two others!)".


DR musik

2010 uge 01

af

af

Jens Cornelius

2010 uge 01

"Vurdering: Ugens cd" - "Stabat Mater er et påskeværk ... Åbningssatsen af værket er fabelagtig, simpelthen. De to sangstemmer lægger sig tæt op ad hinanden i en udtryksfuld vekslen mellem spænding og forløsning. Det er med god grund Pergolesis mest berømte stykke ... Pergolesis eneste violinkoncert har i årevis ventet på en rigtig god indspilning. Nu er den her - med en af vor tids bedste barokviolinister, Giuliano Carmignola. Pergolesi-året 2010 begynder godt".


Politiken

d. 12. jan. 2011

af

af

Thomas Michelsen

d. 12. jan. 2011

"En optageteknisk og musikalsk stærk indspilning ... Andre anmeldere har diskuteret tekniske spidsfindigheder som vokaltrillerne hos de to solister, og det er sandt, at de ikke sidder perfekt. Til gengæld blander alten Bernarda Fink klangligt godt med den unge tyske sopran Anna Prohaska ... Berlinerne spiller lynende og stramt, med betydelig indlevelse ... En intens kvalitetsindspilning".


Kristeligt dagblad

d. 14. feb. 2022

af

af

Peter Dürrfeld

d. 14. feb. 2022

"Stabat Mater - (Guds) moder stod (ved korset) - har gennem århundreder været et tilbagevendende tema i både kunst, litteratur og musik. Et af de mest fascinerende eksempler herpå er Giovanni Battista Pergolesis (1710-1736) tolkning ... På en ny cd ... har man sørget for glimrende sangsolister i skikkelse af den belgiske operasopran Jodie Devos og den franske mezzosopran Adèle Charvet, og Julien Chauvin dirigerer "Le Concert de la Loge" med stor indlevelse. Der er tale om både højtidelig og gribende musik. Koblingen er interessant: Som bonus til Pergolesi får man nemlig en hel symfoni af Haydn, nummer 49 i rækken, med tilnavnet La Passione. Og ... ikke alene har Haydn formodentlig skrevet værket til opførelse en langfredag, symfonien står desuden i samme toneart, f-mol, som Stabat Mater".


Politiken

d. 22. dec. 2009

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 22. dec. 2009

"Orchestra Mozart spiller Stabat Mater sart og balanceret, og i det hele taget lægger de unge musikere fra Bologna en rigtig smooth bund til de gode sangere Rachel Harnisch og Sara Migardo ... Cd'ens violinkoncert fortsætter i samme spor, men med togtet ud i de mere ukendte og mindre iørefaldende melodier bliver det også klart, at den lækre lyd måske ikke helt rækker i længden".


Politiken

d. 3. apr. 2007

af

af

Thomas Michelsen

d. 3. apr. 2007

"Her får vi værket i en lys, dirrende dramatisk fortolkning med en forrygende sopran smukt fulgt på vej af en matchende mandealt ... Biondi har lavet ruskende vild Vivaldi, men tager blidere på Pergolesi. Alligevel får han med kun otte musikere lukket mere op for geniet end Hogwood gjorde med tyve".


Berlingske tidende

d. 31. okt. 2006

af

af

Søren Kassebeer

d. 31. okt. 2006

"Indspillet for Gud ved hvilken gang men hvilken gang...! Fabio Biondi dirigerer periodeensemblet Europa Galante med usentimental autoritet og prægnans, og sopranen Dorothea Röschmann og kontratenoren David Daniels er i særklasse nærværende ... Dette er Pergolesi helt uden filter, og det gør godt".


Kristeligt dagblad

d. 13. apr. 2011

af

af

Jakob Holm

d. 13. apr. 2011

"Her er Netrebko og kolleger gået helt galt i byen i deres fortolkning af række værker af Pergolesi, inklusive hans meste kendte - Stabat Mater ... der kommer et traditionelt symfoniorkester som Orchestra dell'Accademia Nazionale di Santa Cecilia fuldstændig til kort. Dirigenten Antonio Pappano formår heller ikke at ændre sin traditionelle glødende, højromantiske stil, og det betyder, at klangen, der skulle være luftig og transparent, bliver klægt flødeskumsagtig".


Politiken

d. 21. apr. 2011

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 21. apr. 2011

"Vi er ude i musik mellem to stole. Men hvilke møbler! Netrebko og Pizzolato synger lige så operadramatisk, som de plejer i deres vante 1800-tals omgivelser ... Men kvaliteten af det hele er rigtig høj. Sangerinderne er glasklare og effektfulde, og når orkestret dvæler ved de svulmende akkordbrydninger, gør de dem rigtig lange og løfter dem helt uden for tid og sted".


Jyllands-posten

d. 30. mar. 2011

af

af

John Christiansen

d. 30. mar. 2011

"Dejligt levende med moderne baroksans og mezzoen, den fine Marianna Pizzolato".


Fono Forum

2021 August

af

af

Marcus Stäbler

2021 August

"Kompromisslos dringen der italienische Dirigent und das Hamburger Orchesterkollektiv zum emotionalen Kern der Musik vor. Das ist auch in der Aufnahme des "Stabat Mater" von Pergolesi zu erleben, dessen beinahe opernhafte Textausdeutung in der Einspielung so plastisch wie selten zu Tage tritt ... Mit Giulia Semenzato und Lucile Richardot haben Minasi und das Ensemble Resonanz zwei phänomenale Solistinnen an der Seite, die diesen Weg mitgehen ... Eine neue Referenzaufnahme des Stücks".


BBC music magazine

2021 June

af

af

Kate Bolton-Porciatti

2021 June

"To both works, Minasi and his musicians bring all the drama of Italian opera, highlighting the gamut of Baroque affects with unapologetically extravagant gestures: expressive portamentos and vivid contrasts of tempo, dynamic, colour and texture ... Giulia Semenzato's voluptuous soprano offsets the more androgynous quality of Lucile Richardot's plangent mezzo".


BBC music magazine

2009 November

af

af

George Pratt

2009 November

"Minor reservations in the Stabat mater aside, this certainly is a most enjoyable and revealing disc".


Klassisk

2010, nr. 16

af

af

Bo Holten

2010, nr. 16

"Europa var henrykt! Og det er jeg faktisk også over denne optagelse. Den bliver ved med at interessere, tydeligvis takket være dirigentens overblik og sans for værkets indre balance, men altså også fordi de unge sangere synger virkelig prægtigt".


Jyllands-posten

d. 2. nov. 2006

af

af

John Christiansen

d. 2. nov. 2006

"Der er andre indspilninger, så derfor kan jeg roligt lade min manglende begejstring komme frem. Nogle vil næppe kunne forstå det, men jeg hører en kløft mellem den dirigerende Fabio Biondi og hans seks musikere på originalinstrumenter på den ene side og den moderne sopran Dorothea Röschmann på den anden".


BBC music magazine

2014 January

af

af

Berta Joncus

2014 January

"This performance brilliantly captures what's seductive about Pergolesi's sacred music: its transparency, sensuality, and above all, its heightened sensibility ... even with its problems of balance, this disc is magnificent".


Operabladet Ascolta

(2011) 29. årgang nr. 6

af

af

Henrik Marcussen

(2011) 29. årgang nr. 6

"Man møder her både en dybtfølt inderlig religiøs stemning og samtidig teatermandens varme sensualitet ... Mange vælger en kølig objektiv udførelsespraksis i sikker afstand til en nærliggende sukkersød religiøs sentimentalitet ... Der er her valgt en mellemløsning, hvor vi godt nok finder en del romantisk glasur og tydeligt fornemmer operaens dramatik i orkesterbehandling, men klarest hos de to solister, sopranen og mezzoens meget smukke tolkning i fornemt sammenvævede arabesker og i rendyrket bel canto fremførelse".


BBC music magazine

2011 April

af

af

Kate Bolton

2011 April

"Unless you particularly want glitzy names and glossy packaging, there are more idiomatic and polished performances to turn to".


Klassisk

2011, nr. 21

af

af

Steen Chr. Steensen

2011, nr. 21

"I denne cd-udgave ... indsniger der sig en ny dimension ... den dramatiske ... Ikke mindst Anna Netrebko kaster sig ud i arierne i højekspressiv stil, og det bliver desværre ikke altid lige kønt eller kontrolleret. Al respekt for den dramatiske attitude ... hvis man rammer musikkens nerve og intensitet. Det gør Antonio Pappano med det italienske specialistensemble".


Fono Forum

2017 Januar

af

af

Johannes Schmitz

2017 Januar

"Das Ensemble Amarillis drängt sich nicht durch zu starke Akzente in den Vordergrund, gibt der Aufführung aber einen wohltuenden Zug, der ein Zerfliessen verhindert".


BBC music magazine

2017 February

af

af

Berta Joncus

2017 February

"Sonya Yoncheva brings to her lines a fragile sensitivity that astonished me, given the power of her voice ... The Ensemble Amarillis plays with great charm. To accompany Pergolesi it has dug up little-known chamber works by Francesco Mancini and Francesco Durante. Héloïse Gaillard, a recorder star in her own right, leads fizzy fioritura in the Mancini as boldly as she does strict counterpoint in the Durante ... I'd buy it for its instrumental tracks - and, if you're a Yoncheva fan, possibly for its Stabat Mater".


BBC music magazine

2010 July

af

af

George Pratt

2010 July

"Vurdering: BBC choral song choice" - "This new disc matches the competition in vocal quality and excels in the clarity of Florilegium's single strings. Above all, the spaciousness of its surround-sound recording is often breathtaking".


The gramophone

2021 May

af

af

Tim Ashley

2021 May

"Editor's choice: Harmonic clashes grieve, lacerate and rend. Trills and sforzandos suggest the sword thrust ('pentransivit gladius') that plunges the Virgin's soul into torment, while the strings at 'et glagellis subditum' really scourge and sting ... Semenzato and Richardot are tremendous. Richardot's warmth offsets Semenzato's brightness, and their voices blend and twine round each other almost sensually in their duets ... It really is a breathtaking album. Do listen to it".


The gramophone

2009 December

af

af

David Vickers

2009 December

"It is a tall order for even a great maestro such as Abbado to bring something vital and special to the music, and, on the whole, he doesn't ... Decent without being gripping, beautiful yet disinterested and with good singers on ordinary form, this is a bit mundane".


International record review

2009 December

af

af

Robert Levett

2009 December

"These reading exhibit all the energy, as well as the occasional rough edge, associated both with live performance and, in the case of the orchestral players, youth. They also exhibit the depth and sophistication associated with a conductor such as Claudio Abbado".


The gramophone

2007 January

af

af

David Vickers

2007 January

"Biondi's fondness for quirky bulges in the violin-writing often get in the way of the contrapunctual direction of Pergolesi's instrumental writing. Perhaps this would be more succesful if the bulges were not inconsistent with similar flaws displayed by Röschmann and Dabniels with alarming randomness".


The gramophone

2014 January

af

af

David Vickers

2014 January

"Lezhneva's bright-eyed tone and sensitive shapeliness is an ideal counterfoil to Philippe Jaroussky's limpid sincerity. I Barocchisti's strings balance the sympathetic phrasing of rhetorical details with the need for the slow music to flourish in an atmosphere of unaffected simplicity".


International record review

2014 February

af

af

Andrew O'Connor

2014 February

"Vurdering: IRR outstanding" - "The new recording by Julia Lezhneva and Philippe Jaroussky, conducted by Diego Fasoli, is positively sober by comparison; but what it lacks in surprise it more than makes up in musicality and vocal purity ... Sheer vocal beauty and intensity of expression. The result is staggeringly beautiful and surprisingly profound ... Simply ravishing music-making add up to an unquestionably outstanding release".


International record review

2011 May

af

af

John T. Hughes

2011 May

"Vurdering: IRR outstanding" - "I greatly enjoyed this CD".


The gramophone

2011 April

af

af

Richard Lawrence

2011 April

"Vurdering: E - Editor's choice" - "I would urge you to investigate this new one: the singers blend perfectly, and time and again the attention is caught by the quality of the playing. It is a mre distinguished issue".


The gramophone

2017 January

af

af

David Vickers

2017 January

"[In Stabat Mater] Ensemble Amarillis sustain rich legato lines ... and muscular articulation ... The singers tend to produce strident proclamation rather than gentle compassion ... Mancini's Sonata in G minor, really a recorder concerto in all but name, is played with sensitive shaping and agility by Héloïse Gaillard, and Durante's Concerto grosso in F minor shows Ensemble Amarillis on compelling form".


Politiken

d. 28. nov. 1999

af

d. 28. nov. 1999


Jyllands-posten

d. 12. okt. 1999

af

d. 12. okt. 1999



Informationer og udgaver