Stien gennem dalelysningen : digte

Hvem skal jeg anbefale bogen? Måske en læser med interesse for naturlyrik.

Huss har en række digtsamlinger bag sig. Denne består af digte - måske også kortprosa - der er blevet til inden for det seneste år. Han er produktiv, og der er overvældende meget stof. Bogen starter med DATA, der rummer digterens baggrund og levnedsløb frem til udgivelsen. Den slutter med afsnittet - AF SAMME FORFATTER, en fortegnelse over litteratur og musikindspilninger. Ind imellem kommer digtene, hvis univers hovedsagelig ligger i det nordøstlige Sjælland nær boligen i Bagsværd. Elementerne er de kendte fra Huss som naturen, årets gang især med vægten på julen og nytåret, døgnets rytme, himlen og vejret: "Det er mørkt udenfor. Blæst, kulde, stormvejr. Jeg kan ikke se de høje Træer fra vinduet, men jeg kan lytte til deres danse på stedet..." Temaerne er ligesom i de tidligere digte erotik eller kærlighed i skikkelse af "pigen", kirken, Gud og den nisse, der optræder som en figur for seksualiteten. Tilsammen danner det måske en mur mod angst og depression, som ligger der latent. Billedsproget har tyngde. Det, jeg savner, er linjer i teksterne, der peger udad eller fremad og giver teksterne mere struktur. Og jeg savner især en stramning af teksterne.

Huss vedkender sig sin gæld til Ole Sarvig. Også andre nulevende digtere og kunstnere nævnes. Jeg aner også en påvirkning fra Frank Jæger.

Jeg føler samlingen af digte gentager sig selv og savner noget mere struktur i teksterne.

Læs hele vurderingen