Bøger / faglitteratur til børn

Straffebogen : når dommen falder


Beskrivelse


En beskrivelse af hvordan det danske straffesystem fungerer på godt og ondt med et indblik i konsekvenserne for forbrydernes ofre og for dem, der har begået noget strafbart.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2006

af

af

Hans-Christian Uth

d. 4. jan. 2006

I forlagsserien har forfatteren tidligere fået udgivet Gavebogen fra 2003 og Festbogen fra 2004. Emnemæssigt er vi denne gang på et helt andet samfundsfelt: kriminalitet og straf. Bogens opbygning er også ganske anderledes, idét den fortrinsvis består af minutiøs gengivelse af otte straffesager fra en dansk byret. Således gives der et meget grundigt og virkelighedsnært billede af vores straffesystem og af rollerne i og omkring en straffesag. Mellem de otte beskrivelser findes faktaafsnit om emner som: straffeattest, afhøring, vidner, strafferammer, ransagninger og meget andet. Et lille afsnit beskriver straffesystemet før straffelovens indførelse i 1866. Alle afsnit suppleres med farvefotos; nogle af stemningsskabende, andre af dokumenterende karakter. Bogen afsluttes med omfattende serviceafsnit med ordforklaringer, vigtige paragraffer fra straffeloven, web-adresser samt film- og litteraturlister. Bogen er anvendelig til såvel opgaveskrivning som klasseundervisning på 8.-10. klassetrin. Den adskiller sig fra vores øvrige litteratur om emnet først og fremmest ved case-beskrivelserne, som vil være meget anvendelige til rollespil, men bogens faktaafsnit vil ved hjælp af indholdsfortegnelsen også kunne bruges uden læsning af straffesagsbeskrivelserne.