Film / operafilm

Tosca


Anmeldelser (44)


The guardian

d. 9. dec. 2010

af

af

Tim Ashley

d. 9. dec. 2010

"There's evidence - forced chest tones, unsteadiness when singing softly, lunges at high notes - that Mattila's move into dramatic soprano territory was a mistake from which she is wisely trying to extricate herself. But her extraordinary sense of theatre makes her compelling to watch ... His staging has been criticised as overly austere, so it seems ironic that some of his quirkier glosses - Scarpia cavorting with prostitutes in the second act - come over as cluttered on DVD".


MusicWeb international

2024 January

af

af

Roy Westbrook

2024 January

"In the Theater an der Wien's 2022 production, the setting is modern but the location is not specific, except that Acts One and Three take place outdoors in a snowy landscape with a parked caravan ... The setting apart ... The singing of the three leads is excellent ... Marc Albecht conducts with authority and passion. He never swamps the singers, and his tempi feel right throughout the evening. The ORF Radio-Symphonieorchester Wien sound as idiomatic as any leading opera house orchestra".


MusicWeb international

2021 December

af

af

Roy Westbrook

2021 December

"This is a historic staging of Tosca, first seen in Vienna in 1958 when it was conducted by Herbert von Karajan ... Margarethe Wallmann's faithful and traditional work stands the test of time, as do Nicola Benois' sets and costumes ... Piotr Beczała was making his role debut as Cavaradossi ... He sings extremely well, bringing familiar qualities of tone and technique to a dramatic and sympathetic account of the role ... Karine Babajanyan sings Floria Tosca ... She is doing this relatively late in her career it might seem, or so some cruel close-ups suggest ... Her voice, basically very attractive in timbre, is not always ideally steady ... But in her many softer moments she is affecting ... Baron Scarpia himself is Carlos Álvarez, who acts and sings with the appalling conviction ... So a fine representative account of Puccini's opera overall, preserving a famous production on film".


Jyllands-posten

d. 7. feb. 2007

af

af

John Christiansen

d. 7. feb. 2007


Berlingske tidende

d. 4. sep. 2007

af

af

Søren Kassebeer

d. 4. sep. 2007

"En ren thriller, hvor elementer fra såvel gyser- som actionfilm indgår i en skøn symbiose med Puccinis mesterlige musik. Det hele bliver ikke ringere af, at Riccardo Chailly dirigerer Concertgebouw-orkestret med vanlig sans for detaljer og dramatik, og walisiske Bryn Terfel er forrygende ond og velsyngende som skurken Scarpia".


Politiken

d. 11. sep. 2007

af

af

Jan Jacoby

d. 11. sep. 2007

"Tosca er en erotisk gyser. Vidste man det ikke før, så ved man det efter at have set denne forestilling ... Man sidder som på nåle. Forestillingens stjerne er Terfels Scarpia ... Hans tordnende basbaryton og svirpende sprogbehandling har samme overtalelseskraft som hans muskuløse blottede overarme, men han kan også pakke sin styrke ind i fløjl. Malfitano er en lige så lidenskabelig og nok så ukontrollabelt letantændelig Tosca ... En kviksølvagtigt sensibel Chailly skaber medrivende drama ... og Concertgebouw-orkestret er ren luksus".


Politiken

d. 17. nov. 2011

af

af

Henrik Friis (f. 1978)

d. 17. nov. 2011

"De mange rødglødende sange og det gribende plot er i en vis forstand på plads ... Men Carsen har fået den irriterende idé at lade historien udspille sig som et skuespil på et teater ... og så er det, der ellers er en temmelig perfekt operahistorie, reduceret til en intellektuel leg plus en lille dannelsesfortælling ... Der er masser af store højdepunkter ligeligt fordelt mellem eminente Kaufmann med de mange perfektionerede variationer hen over orkestret, Magees renfærdige fylde og den aldrende Thomas Hampson".


Politiken

d. 5. sep. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 5. sep. 2006

"Det er en rigtig vellykket skønt efterhånden bedaget operafilm ... Her er ingen psykologiske rum, men de ægte historiske kulisser ... Domingo anno 1976 er gnistrende sorthåret, 35 år gammel og perfekt til rollen som italiensk bonapartist i den franske revolutions efterdønninger".


Jyllands-posten

d. 22. okt. 2008

af

af

John Christiansen

d. 22. okt. 2008


Jyllands-posten

d. 9. dec. 2010

af

af

John Christiansen

d. 9. dec. 2010


Jyllands-posten

d. 17. okt. 2007

af

af

John Christiansen

d. 17. okt. 2007

"En utraditionel og spændende opsætning fra Amsterdam 1998. Her er Bryn Terfel fantastisk ikke mindst scenisk som en falden engel af en politichef ... Ricardo Chailly får med Concertgebouw Orkestret fyret gevaldigt op under musikken, men dvd'ens styrke er Nikalous Lehnhoffs meget spændende opsætning, som byder på tankegods".


Kristeligt dagblad

d. 24. okt. 2007

af

af

Jakob Holm

d. 24. okt. 2007

"Man tager et orkester i europæisk topklasse, det hollandske Royal Concertgebouw, en fortrinlig instruktør, en af samtidens største barytoner, og en filmmand, der har øje for operamediet, ja, så har man en opera-dvd, der danner skole for, hvor fint en opera kan transformeres fra scene til skærm ... Derfor sidder man også suget fast til skærmen de to timer, operaen varer ... Hvis De er modstander af opera på dvd, bør De altså give denne en chance".


Jyllands-posten

d. 17. okt. 2007

af

af

John Christiansen

d. 17. okt. 2007

"En regelret opsætning fra arenaen i Verona ligner en filmet indendørs forestilling. Det er traditionelt, men ikke kedeligt drama under Hugo de Anas håndværkerhænder og med stærke sangere".


Jyllands-posten

d. 9. dec. 2010

af

af

John Christiansen

d. 9. dec. 2010

"Luc Bondys iscenesættelse er barsk, mere nutidig og uden den glans, som man gerne tilføjer scenebilledet ... Scenografen Richard Peduzzi har også negligeret Engelsborg i slutbilledet. Men Luc Bondys personinstruktion er stærkere end oftest, for eksempel er George Gagnidze en spændende Scarpia. Marcelo Álvarez er en velsyngende Cavaradossi, Karita Mattila en begavet Tosca. En anderledes, dramatisk god opførelse".


Kristeligt dagblad

d. 4. maj 2005

af

d. 4. maj 2005

"Tosca alias Raina Kabaivanska er ikke alene ualmindeligt følsomt syngende og overbevisende i hovedrollen, men tillige velbehagelig at skue. Hvad Placido Domingo som Cavaradossi angår, kan ikke ret meget måle sig hverken sangligt eller i det rent ydre, et fund til en opgave af den art. I det hele taget må også denne 1982-udgave med New Philharmonia og Ambrosian Singers ledet af Brune Bartoletti have det blå stempel, som den rettelig gør krav på".


Jyllands-posten

d. 17. okt. 2007

af

af

John Christiansen

d. 17. okt. 2007

"En regelret opsætning fra arenaen i Verona ligner en filmet indendørs forestilling. Det er traditionelt, men ikke kedeligt drama under Hugo de Anas håndværkerhænder og med stærke sangere".


Klassisk

2006, nr. 2

af

af

Steen Chr. Steensen

2006, nr. 2


Klassisk

2023, nr. 70

af

af

Steen Chr. Steensen

2023, nr. 70

"Tosca er en opera om magt, om lidenskab, om ofre. Hos Kosky bliver der skruet endnu mere op for den underliggende vold. Den trænger sig på med Scarpia i centrum sunget af den armenske baryton Gevorg Hakobyan ... Over for sig har han den svenske sopran Malin Byström, der ... som operaen skrider frem, viser sig både som en passioneret og koldblodig kvinde ... Stemmemæssigt er Malin Byström pragtfuld i al sin beherskelse af intonation, klang, frasering ... Den amerikanske tenor Joshua Guerreo synger Cavadarossi med glans og fylde ... Koskis opsætning har mange filmiske elementer, uden at de bliver tomme effekter ... Her bliver der skåret helt ind til benet, den italienske verismo bliver ført op til en nutid, dramaet gør ondt. Sådan skal det være ... Det musikalske grundlag er tilsvarende eminent i hænderne på dirigent Lorenzo Viotti".


Klassisk

2011, nr. 22

af

af

Steen Chr. Steensen

2011, nr. 22

"Scenen er en scene i scenen. Vi kigger på forberedelserne til skuespillet Tosca. Cavadarossi er teatermaler, kirken er et skuespilhus, alle går rundt med et Tosca-program, vi er backstage og selv Scarpia toner frem som en anden teaterdirektør. Og i den kontekst får dramaet en uventet realisme ... Med tre sangere, der på hver sin stærke måde synger og spiller sig langt ind i disse tre karakterer ... Det er tydeligt, at denne produktion af Tosca er gennemarbejdet og ved sit fokus på de tre skæbner skaber den et større drama, end man er vant til. Og det trænger Tosca til".


Operabladet Ascolta

(2011) 30. årgang nr. 1

af

af

Henrik Marcussen

(2011) 30. årgang nr. 1

"Alt er teater ... derfor udspilles 1. akt i et hjørne af en teatersal, 2. akt hos Scarpia under forhold som til en film noir-thriller. Thi vi er også flyttet fra året 1800 til fascismens 1930er ... Det vokale er på højeste niveau. Kaufmanns stemme er smuk, kraftfuld og tillige med sarteste piano ... Magee som Tosca kan næppe sangligt gøre bedre ... men kommer både skikkelsesmæssigt og gestisk noget til kort for fuldt at overbevise ... Hampsons Scarpia er her den egentlige overraskelse ... ikke så meget vokalt, men fremstillingen med vagtsom elegance og beleven charme".


BBC music magazine

2022 February

af

af

Christopher Cook (musikanmelder)

2022 February

"Margarethe Wallman's traditional - that is, conservative - approach to Puccini's melodrama clearly suites the Viennese audience ... This Tosca is a vehicle for three star singers, and Ella Gallieni's video production ... bathing the rest of the action in shadows ... Álvares is an old hand at curdling the blood, and Cavaradossi's torture is repellent. As Tosca ... Karine Babajanyan bears an uncanny resemblance to Callas ... But it's the Polish tenor Piotr Beczala's Cavaradossi that the audience have paid to hear ... Beczala may not be a lyric Italian tenor but he knows how to tug at the heartstrings, which is more than can be said for the conductor Marco Armiliato who seems to have left his heart at home".


Klassisk

2013, nr. 29

af

af

Steen Chr. Steensen

2013, nr. 29

"Jonathan Kent tager Puccinis verisme på ordet og har i de tre akter skabt scener, der genskaber atmosfæren fra kirken, slottet og borgen i flotte billeder. Men ... hans hovedærinde er at stille skarpt på dramaet mellem de tre personer ... Dens succes hænger helt og aldeles sammen med sangerne ... bedre fås de næppe i dag ... Antonio Pappano sørger for medrivende og lyttende orkesterspil".


Diapason

2012 decembre

af

af

Michel Parouty

2012 decembre


BBC music magazine

2013 February

af

af

Michael Scott Rohan

2013 February

"Vurdering: BBC music dvd choice" - "Puccini's Tosca at its best commands terrific dramatic power, and this Royal Opera House performance approaches that ideal. Antonio Pappano's mastery of Puccinian pace and phrasing intensifies this turbulent score's onward surge, but he's also noticeably attentive to his singers ... Tenor Jonas Kaufmann noticeably benefits; his voice is ... poetic and expressive ... Bass-baritone Bryn Terfel embodies such a thug [Scarpia], a flashily dressed, sneering giant ... the intensity of his acting never slackens. In the title role, soprano Angela Gheroghiu isn't Maria Callas, though she looks the part. And Tosca's mercurial character seems to resonate with her naturally ... There are some decent Toscas on DVD already, but I'd start here".


BBC music magazine

2019 May

af

af

Alexandra Wilson (musikanmelder)

2019 May

"This production does a fine job of underlining just what a resonant opera Tosca is for our times ... Harteros is a chic, grown-up, no-nonsense Tosca ... She is on top form vocally, particularly rich in the dramatic chest register ... Thielemann and the Staatskapelle Dresden provide sympathetic support to the proceedings ... This is a bitter-chocolate thriller of a production, with a hell of a plot twist at the end".


Klassisk

2019, nr. 54

af

af

Steen Chr. Steensen

2019, nr. 54

"Tosca som en thriller! ... Den østrigske instruktør Michael Sturminger ... har ført plottet op til en nutid i Rom med Scarpia som en mafiaboss, der styrer sin bydel med hård hånd ... Der bliver givet plads til, at arier og duetter sikkert styret af dirigent-maestroen Christian Thielemann ... Men ingen Tosca uden en Tosca, Cavaradossi og Scarpia, der kan gribe én om hjertet ... Det sker bare ikke ... Den tyske sopran Anja Harteros er sangligt på højde med, hvad man kan forvente ... Men endnu mindre lidenskabelig fremstår den lettiske tenor Aleksandrs Antonenko ... selvom han har en stor stemme ... Scarpia bliver sunget og spillet af den franske baryton Ludovic Tézier, der lever sig dybt ind i rollen ... På sine egne præmisser virker denne 'Tosca'".


Operabladet Ascolta

(2020) 38. årgang nr. 5

af

af

Henrik Marcussen

(2020) 38. årgang nr. 5

"Handlingen i Tosca er - udover den geniale musik - uovertruffen ... På den baggrund burde det være omsonst at give operaens handling den yderligere stramning, sådan som det opleves her i Sturmingers 'film noir' regi. Det ultrakorte forspil blander sig med skudveksling og biljagter ... Men lad det nu hvile til DVD-seerne. Harteros udfolder en stilfuld og suveræn Tosca ... Tézier's Scarpia optræder afdæmpet, nærmest koldblodig, vokalt aristokratisk og derfor så meget mere uhyggelig i sin slyngelagtige ondskab. Det er en Tosca, der har de kendte intense spændingsmomenter i handlingen".


Operabladet Ascolta

(2005) 24. årgang nr. 3

af

af

Henrik Marcussen

(2005) 24. årgang nr. 3


The gramophone

2023 December

af

af

Mark Pullinger

2023 December

"Editor's choice: Banish all scenic expectations. There is no Sant'Andrea della Valle, Palazzo Farnese or Castel Sant'Angelo. Kušej plunges the action under a deep blanket of snow in a dystopian wasteland, a brutal clerical fascist police state ... But his 'Personenregie' is convincing and he draws knockout performances from his cast. Revisiting the production on screen ... it still left me breathless ... No, this is not the finest Tosca you will ever hear, nor the most opulent one you'll ever see ... but it's possibly the one you'll most remember".


BBC music magazine

2007 October

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2007 October

"It's a luxury to hear the Royal Concertgebouw in Puccini - one he deserves. Catherine Malfitano is an experienced Tosca, though unchivalrously I must report that she looks rather old, and sometimes sounds it".

Vurdering (performance): 4/5.

Vurdering (presentation): 4/5.


International record review

2007 November

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2007 November

"Though it contains the usual gargantuan-ism that every Verona production requires, its ideas and look are appropriate and gripping ... Fiorenza Cedolin, in the title role, is far more interesting that she was in the Andrea Bocceli recording of the opera a few years ago ... quite good and will not disappoint".


The gramophone

2023 July

af

af

Neil Fisher (musikanmelder)

2023 July

"Editor's choice: Kosky and Viotto, closely allied in style, find fresh, sometimes truly shocking energy ... This must be one of the bloodiest Toscas shown on stage, in a world where the characters' Christian faith is clearly a personal defence against the horror of the tyranny under which they live ... The relationship Kosky charts between Guerrero's subtler sung painter and Malin Byström's compelling Tosca is brilliantly detailed, to a large part thanks to the sincerity of Byström's approach ... and as the screw is turned Byström responds to every fresh disaster with haunting plausibility".


Klassisk

2011, nr. 21

af

af

Per Rask Madsen

2011, nr. 21

"Robert Carsons version af Tosca udspiller sig i et teater. Instruktøren er fascineret af idéen om, at folk tager i operaen for at se en opera om en operasanger (Floria Tosca), der ikke en eneste gang agerer at synge ... Hun tager sig af dage, da hendes to beundrere dør, fordi hun ikke længere har et publikum".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 38, nr. 6 (2005)

af

Årg. 38, nr. 6 (2005)

"En teatermæssig førstet klasses, isnende uhyggelig Tosca, hvor dramaet virker vedkommende. Domingo er storslået, Kabaivanska ikke mindre, Milnes en frastødende Scarpia, og orkester og kor under den erfarne Bartoletti helt i top".


Fono Forum

2023 Juni

af

af

Manuel Brug

2023 Juni

"Musikchef Riccardo Chailly dirigiert eine nobel repräsentative "Tosca"-Sinfonie, breitt, sämig, schwefällig. Diese Tosca rührt keinen Moment ... Grosser Auftritt für Anna Netrebko. Sie wirkt ihrer reichen Mittel sicher, lässt die Stimme aufblühen, auch in dunkle Region hinabsinken. Aber sie ist nie die eifersüchtige Tigerin, die neurotische Grösser-als-das-Leben-Primadonna".


The gramophone

2023 July

af

af

Neil Fisher (musikanmelder)

2023 July

"Supporting and boosting Livermore's overall approach is Chailly, who paints the score in oils worthy of a Renaissance master. The flavours are rich and heavy, the tempos languorous (not always helpful for the singers), and the drama less frenetic than inexorable ... Anna Netrebko is in imperious voice as Tosca, with her darkly tannic lower register especially forceful, and a 'Vissi d'arte' delivered with lashings of buttery tone ... Her relationship with Francesco Meli's Cavaradossi (heroic in tone, making the most of his big moments) is sketchily portrayed".


Klassisk

2023, nr. 69

af

af

Andrew Mellor

2023, nr. 69

"Her er en stjernespækket Tosca fra Italiens mest prestigefyldte operahus, optaget i de gode gamle dage før verden brød ud i pandemi og krig i Ukraine ... Den dengang ukontroversielle Anna Netrebko ... er fremragende som divaen - selv om hun strengt taget spiller sig selv - og tenor Francesco Meli byder på en perlerække af rungende toptoner som hendes elsker Cavaradossi, og baryton Luca Salsi er en isnende Scarpia".


Klassisk

2021, nr. 63

af

af

Andrew Mellor

2021, nr. 63

"Der er ingen undskyldning for ikke at opleve Puccinis 'Tosca' ... Men der skal til gengæld være en god grund til at se den på en skærm hjemme i stuen. Her er tre gode grunde: for det første har vi Piotr Beczala og hans klingende tenorstemme i partiet som Cavaradossi ... For det andet har vi endnu en debutant i denne opsætning: Carlos Álvarez i rollen som Scarpia. Og for det tredje er det armenske Karine Babajanyan, som synger Toscas parti".


International record review

2013 January

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2013 January

"Albeit without a hint of spontaneity on the soprano's part, there is a good chance that this Tosca is, note for note, one of the finest ever sung ... On DVD it sounds gorgeous: rich and creamy from top to bottom, all of the high C's easily produced and perfectly placed ... Looking ravishing and every inch the diva in her gowns and jewels, Gheorghiu moves well ... But she is always Angela Gheorghiu first and her performance is proof that one can't have everything: This is an amazingly unmoving portrayal ... In Bryn Terfel's performance of Scarpia, one senses what is missing from his leading lady ... Somewhere in between ... comes Jonas Kaufmann's stunning Cavaradossi ... This new one is excellent and if you 'buy' Gheorghiu's act, you'll have no complaints at all".


The gramophone

2013 January

af

af

Richard Fairman

2013 January

"Vurdering: Gramophone choice" - "The cast assembles the most starry of the principals who have appeared in the production to date. Gheorghiu makes a credible character out of Tosca ... Her voice keeps its beauty at all but the most high-pressure moments. Jonas Kaufmann scores a complete success as Cavaradossi ... What he lacks in Italianate open tone, he makes up in brooding, dark colours ... Neither of them would be likely to get the better of Bryn Terfel's bully of a Scarpia ... singing on a grand scale. The supporting cast is decent, not more. The other dominant personality is Antonio Pappano, whose Puccini has never sounded better ... As involving at every level as any".


The gramophone

2019 May

af

af

Mark Pullinger

2019 May

"Editor's choice: This is Puccini's Tosca as a thriller, directed for last year's Salzburg East Festival ... And for the most part it works very well ... The outstanding Anja Harteros is a chic Tosca in shades and slacks ... Tézier's aristocratic baritone suits the suave Godfather scenario ... Thielemann wouldn't necessarily be everyone's - anyone's? - idea of a natural Puccini conductor but there's a certain plush symphonic grandeur to the Staatskapelle's playing which is highly persuasive".


International record review

2007 November

af

af

Robert Levine (musikanmelder)

2007 November

"Though it contains the usual gargantuan-ism that every Verona production requires, its ideas and look are appropriate and gripping ...Fiorenza Cedolin, in the title role, is far more interesting that she was in the Andrea Bocceli recording of the opera a few years ago ... quite good and will not disappoint".



Informationer og udgaver