Turn up the quiet

"Nok engang er det blevet tid til at overgive sig og erkende, at Diana Krall bare fortsætter med at raffinere sit format og sin identitet ... [Hun er] vendt tilbage til sit udgangspunkt, altså fortolkning af værker fra den store amerikanske sangbog ... Som sangerinde er Diana Krall fuldkommen til stede, alt virker intenst og intimt i et sublimt lydbillede, som vel også er en svanesang fra den mesterlige producer Tommy LiPuma, der for kort tid siden forlod denne verden i en alder af 80 år ... Det er udsøgte folk, der i diverse konstellationer omgiver den karismatiske diva, som ved denne lejlighed placerer sig i det udpræget romantiske hjørne ... Det er Diana Krall, der sætter dagsordenen og er stjernen. Ikke blot som vokalist, men i høj grad også som pianist. Tangentlegen er (...) letflydende og altid med en fascinerede melodisk progression".

Læs anmeldelse

"Den 52-årige jazzstjernes aldeles overbevisende sangforedrag oser af overskud og kærlighed til materialet, [og hendes] pianospil er såvel teknisk fornemt som herligt legesygt. Men Diana Krall er alt andet end alene om at eksekvere og levere. Hun spiller med en trio, en kvartet og et orkester, og i alle sammenhænge er hun omgivet af musikere, som forstår sammenspillets kunst og tør udtrykke sig med soloer. Violinist Stuart Duncan er blændende på "Moonglow", Christian McBrides basspil på "Blue Skies" er legesygt, mens guitarist Marc Ribot i den grad gør sin virtuose indflydelse gældende på "I'll See You In My Dreams". Cole Porters "Night & Day" kommer til live i et smukt og varmt bossanova-præget arrangement, hvor et stort hold strygere giver oplevelsen en imponerende storslåethed".

Læs anmeldelse

"Det er ikke første gang, Diana Krall [puster nyt liv i den store amerikanske sangbog], men hun har næppe gjort det med så uafviselig intimitet og indfølt fraseringskunst som på "Turn Up The Quiet", hvor der bliver satset så konsekvent på de enkle virkemidler, at man næsten kan høre de to lys på bordet æde ilt ... Eksperimenterende eller skelsættende er det ikke, men når man som mageløse Krall kan få den romantiske længsel i "Night And Day" til at lyde, som om Cole Porter skrev sangen for en time siden, bliver det med garanti et album til uopslidelig fornøjelse og langsom fordøjelse".

Læs anmeldelse