Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Ukraine : geografi og samfund


Beskrivelse


Om landet som ukendt område, landbrug og industri, arbejdsløshed, kollektiv-godser, rige og fattige, mafiaen, ulykken i Tjernobyl, jøder og tatarer som mindretal, ferieparadiset på Krim, fremtidsperspektiver bl.a. dansk erhvervslivs engagement samt en fortælling om den 13-årige Maxim fra Kiev. Faktasider.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 1996

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 18. apr. 1996

I forlagsserien om Europa, som det ser ud i dag, er turen kommet til et af de største lande i Europa. Forfatteren giver en nuanceret og engageret beskrivelse af landet og de problemer, det slås med efter selvstændigheden i 1991. Teksten uddybes af velvalgte og indbydende farvefotos. Indholdet er en vellykket blanding af relevante facts serveret i et analyserende og flydende sprog, og case-stories, der fint anskueliggør den enkelte borgers levevis og syn på forholdene i landet. Forfatteren kommer omkring aspekter som de nødvendige historiske forudsætninger, geografiske forhold (landskab, landbrug og industri), arbejdsløshed og sociale forskelle, miljøproblemer, mindretallene og fremtidsperspektiver. Afsluttes med faktaafsnit. Kan læses af børn og unge fra ca. 12 år. Der findes ingen tilsvarende litteratur om landet for denne aldersgruppe.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 1996

af

af

Poul Wibbert Esberg (skole)

d. 18. apr. 1996

Det er en meget velegnet bog for 7. klasse og ældre. Forfatteren - en stor kender af østeuropæiske forhold - bruger dygtigt det pædagogiske fif med at konkretisere et emne ved at interviewe en person og dernæst ud fra interviewet beskrive den generelle situation. På den måde kommer han rundt i krogene i det for de fleste danske temmelig ukendte land, både geografisk, historisk og politisk. Ukraine er et land med eget sprog og identitet, det er meget andet end Tjernobyl (som naturligvis omtales), og selvom der er lang vej igen til den endelige frigørelse af Rusland, er der lidt lysning forude. Mere ukendte oplysninger om fx de jødiske, polske og tatariske minoritetsgrupper samt de lidt spegede religiøse forhold beskrives levende og uden moralsk løftede pegefingre. Der er også et relevant afsnit om dansk erhvervslivs engagement samt et par faktasider med kort. Billedmaterialet, farvefotos, understøtter virkelig teksten godt.


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 45 (1996)

af

af

Finn Sørensen

Årg. 113, nr. 45 (1996)


Svantevit

Årg. XIX, nr. 2 (1998)

af

af

Harald Hartvig Jepsen

Årg. XIX, nr. 2 (1998)