Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vampyrhotellet


Beskrivelse


Jack Stump og hans venner er på overlevelsestur i de store skove ved Doom Town. De farer vild og kommer i kløerne på en vampyr og hans sammensvorne kone.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. jan. 2005

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 25. jan. 2005

Til lykke Jack Stump med bog nr. 10! Sådan står der på titelbladet inde i bogen, og der vil være mange fans af denne serie, der vil tilslutte sig gratulationen. Som Dingo. Blå med to prikker vil målgruppen, som er elever i 4. og 5. kl., se frem til bogen. I de andre bøger i serien bliver Jack Stump præsenteret i begyndelsen, men det gør han ikke i denne. Det er nok også efterhånden overflødigt. De trofaste læsere vil vide, hvem han er og hvordan han er blevet sådan; et barn i en voksenkrop. Denne gang følger vi Jack og hans to detektivvenner Sue og Dick på overlevelsestur i de store skove ved Doom Town. De farer vild og finder et hotel (!) midt ude i skoven. Hotellets navn er "Flagermusen", og det viser sig, at indehaveren er vampyr. Det kommer der en uhyggelig, men skægt fortalt historie ud af. Jon Ranheimsætters farverige illustrationer, som der heldigvis er mange af, viser både de ulækre, de uhyggelige og de morsomme situationer. Jack Stump fortæller levende og med humor om de groteske og uvirkelige oplevelser - og ingen tror på de tre, da de kommer tilbage til byen.