Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Vietnamkrigen


Beskrivelse


Dokumentar om Vietnamkrigen. Filmen består af sammenklippede reportager fra CBS News' arkiver om krigen i Vietnam med fokus på USAs deltagelse. Det hele bliver kædet sammen af journalisten og værten på CBS Evening News Walter Cronkite.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. okt. 2010

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 19. okt. 2010

Filmen vil være et "must" for interesserede i Vietnam-krigen og en del af forløbet af den kolde krig. Den vil også være fin for opgaveskrivere.

Boxen består af i alt 12 timers sammenklippede reportager fra CBS News' arkiver om krigen i Vietnam med fokus på USA's deltagelse. Det hele bliver kædet sammen af journalisten og værten på CBS Evening News Walter Cronkite. Filmens første afsnit fortæller om baggrunden for krigen med slaget ved Dien Bien Phu, som markerede afslutningen på det franske engagement i Vietnam. Herefter blev landet delt, og USA så det som sin pligt under den kolde krig at sende i første omgang rådgivere senere soldater til Syd Vietnam som støtte for regeringen og som modstand mod det kommunistiske Nord Víetnam. Vietnamkrigen er delt ind i 12 kapitler, som kronologisk beskriver krigen. Hvert kapitel består af datidige reportager sendt hjem fra CBS News' journalister. Det afsluttende kapitel beskæftiger sig med arven efter Vietnam.

Vietnam-krigen er dokumentarisk beskrevet i mange bøger, men der findes ikke nogen samlet filmisk fremstilling på folkebibliotekerne. Desuden findes Winter soldier, 2009, hvori veteraner fra Vietnam på en høring beretter om mord, tortur og sadistiske militære ledere.

Meget detaljeret gennemgang af USA's deltagelse i Vietnam-krigen sammensat af datidige tv-reportager.