Bøger / skønlitteratur til børn

Vortesvinet ved vandhullet


Beskrivelse


Billedbog. Vortesvinet har det godt med flamingo, gazelle, flodhest og de andre gode venner. Da tørken kommer, vil han ikke dele vandet med de andre, og han jager dem væk. Men en dag får han alvorligt brug for vennernes hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 2018

af

af

Ole Laursen

d. 27. sep. 2018

Vortesvinet og hans venner holder til ved savannens vandhul. Da det bliver tørke, vil han ikke dele vandet med de andre, og han jager dem væk. En historie om at tænke på andre end sig selv - og om at have gode venner. For 3-6-årige.

Vortesvinet har mange og forskellige venner: Den hjælpsomme elefant, den sjove bavian, den smukke gazelle og flere andre. Da vortesvinet har jaget alle væk, nyder han at have det hele for sig selv. Han har dog overset krokodillen i vandhullet. Men da nøden er størst, er hjælpen nærmest. Det er den første udgivelse i Danmark med franske Stéphane Henrich. Han er en autodidakt illustrator og forfatter. Samtidig med denne bog udkommer på dansk en anden af hans billedbøger med titlen Kluns og kærlighed.

Ifølge bagsideteksten handler bogen om, at alle har stærke såvel som svage sider. Jeg synes dog først og fremmest temaerne er, at vi har brug for hinanden, ikke kun at tænke på sig selv, og om at hjælpe og tilgive hinanden. Tegningerne i en skitseagtig stil med douce farver giver mindelser om Tony Ross' stil. De er fulde af lune og liv. Teksten - ikke mindst den direkte tale - er god at læse op. Fornøjelig og kærlig historie med fine pointer.

Ohøj, skat i sigte handler også om at dele med hinanden og ikke være egoistisk.