Vælg materialetype

Klartonen synger : digte

Digtsamling. I en leg med ord, sprog og vendinger finder digtene nye betydninger og synsvinkler i den hverdagsagtige virkelighed, der kan være både humoristisk og præget af distance

Digtsamling. I en leg med ord, sprog og vendinger finder digtene nye betydninger og synsvinkler i den hverdagsagtige virkelighed, der kan være både humoristisk og præget af distance
Find titler der ligner
Læs mere om
fubar
fubar
bog
Titel
Klartonen synger : digte
Udgiver
Borgen
Udgivelsesår
1995
Omfang
75 sider
Originaludgave
Originaludgave: 1995
ISBN
87-21-00334-3
Opstilling i folkebiblioteker
Af indholdet
Af indholdet:
Allerede på dét tidspunkt var den prikkende smerte hørt op ; Arkitektur viser sig at være umulig uden lavmælt ; Byen nedlagt i sne ; Dagene falder ud af en hvirvel ; Der er ikke to sætninger der er ens ; Det regner mursejlerne holder morgenen ; Dobbelteksponeret (Nu ved jeg at du ... kun er en drøm) ; Du kyssede mig på kinden ; Du sagde at dagen ikke egnede sig til kommunikation ; Du spurgte: Hvad tænker du på? ; Efter denne samtale ; Elskende (De lukker sig ude) ; En mand der har vænnet sig til ikke at gå med ur ; Et navns udlængsel (At være her og ingen andre steder) ; Et æble af sorg ; For tæt på (Der er en ram lugt af sandfærdighed i luften) ; Fortælling (Han rejste langt væk) ; Geometrisk genesis (Det var et punkt. Et punkt af lys) ; Han havde en dårlig smag i munden ; Hjemme lod jeg opvasken stå ; Hun gik ud samme sted som hun kom ind ; Hverdag (Autentisk regnvejr) ; Hængsel (Tager sig sammen og smører hængslet) ; I modlys (Hele verden skal presses igennem) ; Implosion (Som om sekundet er uendeligt) ; Jeg er her selvom jeg ikke optræder ; Jeg forlader stemmens endeløse gentagelse ; Jeg lever endnu, sagde du, og gjorde næsten et hop på stedet ; Jeg tænker ikke på døden fordi det er efterår ; Kuglerund verdensby (Øverst oppe breder gesimserne sig faretruende) ; Lukkede øjne, dit ansigt (Alting har hjerterytme) ; Med filter (Du taler om en morgen) ; Med slagskygger (Dette menneske uden håb drives) ; Målfoto (Det er vinter og feltet er frosset) ; Ontologisk blues (Jeg vågnede op en morgen) ; Ordene flyder i cirkler ; Overload (Forvirringen antager nye retninger) ; Psyko-logerende (Jeg er et underligt ord) ; Simpel erkendelse (Aldrig aldrig aldrig skal jeg være mig selv) ; Timen er inde ; Undereksponeret (Der var lys fra drivhuset) ; Undren? (Ejendommeligt at landskabet igen består) ; Undskyld! (Jeg vidste ikke at du sov) ; Uskarpt (Stadig ingen drømme) ; Var det den måde du kunne se billedet på? ; Vi er vist egentlig enige, sagde du ; Årtusinder har intet at tilføje (Sekunder er utilfredse med at kunne underinddeles)   Vis mere Vis mindre