Titel
Vandring inden ophør
Udgiver
Borgen
Udgivelsesår
1998
Omfang
45 sider
Originaludgave
Originaludgave: 1998
ISBN
87-21-00807-8
Opstilling i folkebiblioteker
Af indholdet
Af indholdet:
Begræder ikke, der er ; Dagene vokset ud af rygraden, de er ; Den blinde vrister skridt fra stenklangen ; Det stadig betændte søger ordene ; Det var din lille søn ; Du i din skræl, der bruser i flæser om hoften og bugen ; Dæk din latter nu ; En morgen med lys ; Gemt af mørke ... skraber vi blikke sammen ; Gennem dine hænder er flugten ; Hør lille tøjte, husk! ; I daggry lukkes vinduer op ; I stanken af det vinteren længe har gemt ; Ja, jeg er hjemme ; Jeg tilegner ikke hudlandskaberne nogen ; Latteren er en skælven i vores kranier ; Længe havde sarkofager været hugget til os ; Med askedej former små hænder ; Mellem os var den store læde, der spejler lys og blænder ; Noget i sommerdagene er ofte skrevet dødt ; Nu hænger sommerdagene kun i ordmorads ; Nye morgener, sammenklæbende af gråd og plasken ; Når dagen stille går igen ; Ordene er i hænderne, måske ; På steder, hvor floder skærer igennem ; Skyggevimplen pisker vagtsom ; Slæbebådene forbi hele natten ; Talen blev det blanke gelænder ; Trætheden du kommer hjem med ; Valmuemarkerne forbi ; Vi deler opgaverne, én ; Vi kommer sent i tunge dragter ; Vi løfter teltdugen væk, for at træde ind ; Vi ser ansigter under isen ; Vi skulle værne om genmødet ; Vi vender nattetomme hjem gennem skovene Vis mere Vis mindre
Begræder ikke, der er ; Dagene vokset ud af rygraden, de er ; Den blinde vrister skridt fra stenklangen ; Det stadig betændte søger ordene ; Det var din lille søn ; Du i din skræl, der bruser i flæser om hoften og bugen ; Dæk din latter nu ; En morgen med lys ; Gemt af mørke ... skraber vi blikke sammen ; Gennem dine hænder er flugten ; Hør lille tøjte, husk! ; I daggry lukkes vinduer op ; I stanken af det vinteren længe har gemt ; Ja, jeg er hjemme ; Jeg tilegner ikke hudlandskaberne nogen ; Latteren er en skælven i vores kranier ; Længe havde sarkofager været hugget til os ; Med askedej former små hænder ; Mellem os var den store læde, der spejler lys og blænder ; Noget i sommerdagene er ofte skrevet dødt ; Nu hænger sommerdagene kun i ordmorads ; Nye morgener, sammenklæbende af gråd og plasken ; Når dagen stille går igen ; Ordene er i hænderne, måske ; På steder, hvor floder skærer igennem ; Skyggevimplen pisker vagtsom ; Slæbebådene forbi hele natten ; Talen blev det blanke gelænder ; Trætheden du kommer hjem med ; Valmuemarkerne forbi ; Vi deler opgaverne, én ; Vi kommer sent i tunge dragter ; Vi løfter teltdugen væk, for at træde ind ; Vi ser ansigter under isen ; Vi skulle værne om genmødet ; Vi vender nattetomme hjem gennem skovene Vis mere Vis mindre