Hjørring Bibliotek. Foto: Martin Jørgensen

Urt og busk : poesi

Digte og poetiske tekster om alverdens emner, både nære registreringer af livets og naturens tilskikkelser og sarkastiske kommentarer til verdens tilstand

Digte og poetiske tekster om alverdens emner, både nære registreringer af livets og naturens tilskikkelser og sarkastiske kommentarer til verdens tilstand
Stemning:
Find titler der ligner
Læs mere om
bog
Titel
Urt og busk : poesi
Bidrag
Per Aage Brandt
Sprog
Dansk
Udgiver
Borgen
Udgave
1. udgave, 1. oplag
Udgivelsesår
2006
Omfang
60 sider
Originaludgave
Originaludgave: 2006
ISBN
87-21-02773-0
Seneste oplag
1. oplag, 2006
Opstilling i folkebiblioteker
skønlitteratur
Af indholdet
Af indholdet
Absolut alle rum indeholder tid ; Ak venner, vreden er ikke en teori! I hvert fald ikke en meget ; Alt er sandt: jeg ser en hest med vinger, derved hævder jeg, at ; Alt som kan tyde på noget kan kaldes tegn ; At ikke fortrække en mine men bare lade ; At jeg endnu er, er endnu en ... skrupel ; Blade falmer og falder og sortner ; Bladene falder store våde og døde ; Blændende midnatssne: rytmiske spor ; Bobler i bæk og snart være væk ; Den krigsførende politiker havde pludselig en ; Den meget blå himmel slår sin såre rå latter op og ; Den yderste nød, tilstande hinsides selv spinkelt håb ; Der er genstande og modstande såsom vind og vand ; Der findes ingen store ånder uden jazz ; Destruktionen er et metasprog, det ; Det antages i nyere evighedsforskning ; Det er bedst at nynne noget, når natten ; Det er politisk militære tåber ; Det ; Du har ødelagt mennesker, at du ved det ; Du skal fandme ikke gå rundt og være i godt humør, når du er ; Døden dukker op i døren og stirrer ; Døden selv står midt i min dør, det er ; Efter dagens indtagelse af blodigt lasede fugle ; En af de tilbageblevne i den bombede moské ; En kvinde gik tur med sin hund ved Buddingevej ; En mand kastede en stol mod politiet ; En mand stirrer ud af sine grønne øjne ; En nattergal galer i natten, nyankommen fra Senegal ; En ret linje, en retlinet labyrint, måske en livslinje ; Endnu lader jeg mig forvandle til en mental plukfisk ; Et liv er ikke en sko, det er ; Et prædikat er det, jeg siger om noget ; Et tungt og langsomt billede: elefanter i gungren ; Et udtryk er herreløst for et øjeblik, og vinden tager fat i det ; Et vers, begyndelsen på en alvorlig psykose ; Far, verden, far så vel som muligt, jeg selv bliver her ; Fodsporet i sneen overlevede ikke sneen ; Folk kommer hjem med meterhøje kasketter ; For 195.000 år siden eksisterede vores art allerede ; Fordelen ved at være denne nogen er, at det beskytter ; Forgreninger, først er der én vej, så to veje, og går ; Forgrunden er: du skal straks, du har desværre, du vil snart ; Forårets udhvilede sol skubber jævndøgnet ind ad mit vindue ; Frosten lakerer vækster og sten i natten der skinner ; Følelsen af tæpper glidende ; Glem ikke, at du har svigtet samtlige personer i din ; Hvad bør træer og buske bidrage med ; Hvad så, er det så begyndt, vel, det er det så ; Hvem er det nu hvem er det nu og hvem er det nu ; Hvem kan du mon være, spørges der her uden ; Hvordan bliver man god, jeg vil vide det, før det er ; Hvordan hjernen fungerer er et godt spørgsmål ; Hvordan udtrykker normale mennesker smerte ; Hvorfor blæser det ikke? Det står bare og venter ; Hvorfor så ondt et jeg? Det må man nok ; Hvornår slipper en vis bevidsthed ud af gitterburet ; I dag var lyset bevidstløst og dog stærkt ; I musikken bor en lille ånd uden lampe ; Ikke meget er muligt og dog bevæger tiden ; Ingenting nærmer sig med hastige skridt ; Intimitet er forhold mellem mennesker, hvis kroppe ; Isen trækker sig længere ind i sin frost ; Jamen hos mig er alt sandhed, lød stemmen hvidt ; Jeg bevæger mig frem og tilbage ; Jeg er så kynisk, så kynisk, der er ingen ; Jeg har altid allerede været en skygge af mig selv ; Jeg hoster af guldstøv fra krattet ; "Jeg lover dig herved ...": en performativ ytring ; Jeg, når jeg selv skal sige det, elsker ; Jeg skrev engang, at tidens rene flyden er af lys ; Jeg står bag et gardin og venter på livets mening ; Jeg står næppe i denne lille tekst men i nyere ; Jeg sænker stilheden over vores nervesystemer ; Kanonføde, psykopati, fundamentale værdier ; Katten sidder øverst på skorstenen og ved ikke ; Kvindens væsen kan der ikke herske tvivl om ; Langt ude ved horisonten sidder en lille skikkelse ; Lyset står stille og stilheden ; Man brænder et stearinlys i begge ender ; Man findes og slæbes gennem kontorer ; Man skal ikke opholde sig for længe, det medfører eksistens ; Men nu skal det være: ô kuffert, ô fædreland, ô kval ; Menneskets øjne er forsynet med et skjold af oxyderet metal ; Mens kattene spiller håndbold med deres døde dyr ; Militære transportfly over Bagsværd ; Min kærlighed er en slags feber, mente den gamle ; Mosens koner brygger, dampene driver ; Natten følges af forestående morgen med lys ; Naturens vaner, ikke sandt, mente filosoffen, tidens tænken, dens ; Nej, det passer ikke, jeg bliver ; Noget er tilfældet, og dagene falder til og fra ; Nu nærmer sig sandhedens sekund, skalpel ; Nu skal du Fandeme få Død, Død, MinGodeMand! ; Nyere abeforskning har godtgjort ; Når en person har banket sproget ud af dig ; Når talen fører til død og ødelæggelse ; Og de langørede stenstøtter på påskeøen blev dyrket ; Og døden er en person man kan se
Og når der ikke er noget ; Om løgne kun dette, at de er bygget af ; Ordet er frit ; Personer er livets pronominer ; Pludselig går nogen bogstaveligt talt bort ; På grund af sandhed, per causa di verità, begår jeg dette ; Revl og krat, dvs. alt, er væk eller skal det straks ; Revl og krat, som skrevet står: alt ; Rolig er jorden, rolige dens små engle ; Sandhed er skønhed så derfor ; Sansningen er abstrakt, jeg deltager ikke i den ; Sig mig, mo shu, hvordan bærer man sig ad ; Skarp og vinterlig sol fulgt af skarp og vinterlig nymåne ; Skriften den skrifler så det driver langs lår og ; Slet ikke pavens skæg eller hans engles køn ; Sneen skutter sig ved synet af mig og mine ; Sodet natteloft med femten småstjerner ; Soldater anmelder tortur på baserne og ; Solen går ned der langt ude over Ballerup ; Sollys i marts, knivskarpt over sendrægtig sne ; Sommerdagen, læner sig ligefrem ind over mig og peger ned ; Sprogene råber stadig højere blandt forstærkede optagelser ; Sproget vokser, så klip det, de døde, de levende grene ; Søm gennem hænder og fødder, drama og ; Tavshed og stilhed, ingen taler, og andre lyde ; Tavsheden begynder et sted, der hvor dit legeme ; Terninger kastes ligesom runer over ; Tiden er kort, og tiden er lang, og den ; Tiden styrter fra sin skrænt, rammer evighavet ; Tiden var en mester, en stor og skabende hånd ; Tilgiv min tavshed, jeg kan ikke så godt sige noget uden at ; Udmattelsen tiltager eksponentielt, og vejret er ; Umuligheder, kaskader af små stopklodser ; Vand. Elektricitet. Blod til hospitalerne. Kød tænker langsomt ; Vejen tvejer, og også jeg "tvekar", svensk, for jeg ; Vejret basker rundt fra april til november i dag ; Vi er såre fortvivlede, ak det går ikke ret godt ; Vindstille i den sorte dal, en hund glammer ; Vådt, træt og fuldt af uafrystelig tjære er livet ; Øjeblikket passerer rasende og længe brølende min overskæring ; Øvelse: gør noget bestemt og sig samtidig hvad det er du gør ; Å ja, jeg er her endnu, jeg er her
  Vis mere Vis mindre