Bøger / faglitteratur / fotografier

Danmark set fra oven : luftfotos


Beskrivelse


Luftfotografen Jan Kofod Winthers (f. 1950) vue over Danmark i form af fotografier af landskaber, kyststrækninger, byer, skove og marker. Suppleret med korte tekster.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2009

af

af

Søren Møller

d. 30. okt. 2009

Igen en stor flot fotobog om det danske land som man kan se det fra oven, især for voksne, men børn kan også kigge med.

225 flotte farvefotos af danske byer og landskaber. Delt ind efter landsdele og ledsaget af korte tekster. Fotografen har sans for at finde de interessante steder og detaljer. Somme tider er billederne ikke stedfæstet, men de er medtaget lige så meget for deres kunstneriske kvalitet.

Der findes efterhånden en hel række af bøger med luftfotos af det danske landskab. Nogle bringer billeder fra hele landet og af alle slags motiver, men andre koncentrerer sig om enkelte landsdele eller enkelte motivtyper såsom kirker, slotte eller byer. Herværende bogs fotograf har også lavet Himmelskud, seneste udgave 2009. Her er der lagt særlig vægt på de foto-kunstneriske luftfotooptagelser. Alle bøgerne supplerer hinanden ved at mange af billederne er af helt forskellige motiver, og i de tilfælde, hvor motiverne er de samme, fx bestemte byer, så kan vinklerne være forskellige. Endelig så fungerer enhver ny bog som en opdatering af et land- og bylandskab, som er i stadig forandring i bebyggelse og vejanlæg.

En stor flot fotobog om Danmark set fra oven. Bogen kan efter behov supplere en række af tidligere luftfotobøger.


Kristeligt dagblad

d. 14. nov. 2009

af

af

Michael Stoltze

d. 14. nov. 2009



Informationer og udgaver