I en anden tid eller dimension flakker manden Deb planløst rundt sammen med sin herre Fafner. Landskabet, de færdes i, er gråt, tåget og tilsyneladende endeløst. Deb forvilder sig bort og trækkes ind i den række af begivenheder, som skal ende hans liv. I bogen gennemspiller Laub de temaer, man tidligere har mødt i hans forfatterskab helt uden formildende tilføjelser: Vold, undertrykkelse og hjælpeløshed. Det er ikke en behagelig bog med sine meget udpenslede voldsscener, og sarte sjæle vil nok lægge den fra sig, før de er færdige. På den anden side må man nok erkende, at det er forfatterens hensigt i mytens form at tegne et billede af vort samfunds nederste eksistenser, og de overgreb de udsættes for. Jeg vil i øvrigt, som det måske fremgår, ikke henregne romanen til science fiction kategorien, men snarere anse den for at være en »normal« roman med træk fra fantasiens og surrealismens verden.