En bog om at være udenfor og om at forstå og blive forstået. Veronica er lige kommet i en ny skole - i 8. kl. - da hun af medlidenhed med en vikar bliver illoyal over for kammeraterne og derfor føler sig frosset ude. Beskrivelsen af frikvarterer, gymnastiktimer m.m. er så ægte, at det gør ondt. Af mangel på forståelse betror Veronica sine vanskeligheder til dagbogen (det er altså en jeg-bog). Senere viser det sig, at kammeraterne for længst har glemt episoden. De opfatter hendes isolation som villet, som arrogance. Der er mange fine personkarakteristikker i bogen, også af de voksne, bl.a. den overfladiske, søde mor med større sans for middagsskinken end for datterens sjælekvaler. En letlæst bog, der vil glæde mange læsere - mest piger - der holder af genren »de har det svært«. Fra ca. 5. kl.