Books / nonfiction

"Søren, din trøje vender forkert" : 20 gode råd til nye undervisere


Description


Guide til nye undervisere på alle niveauer med gode råd fra forfatteren om at formidle til studerende og med eksempler fra egen undervisningserfaring.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2012

By

By

Henrik Munch Jørgensen

d. 4. Sep. 2012

I denne muntre bog vejleder Søren Boy Skjold nye undervisere, som står foran deres første "skræmmende" møde med elever. Bogen kan både hyggelæses af erfarne lærere, som en humoristisk beskrivelse af mange af deres egne oplevelser og overvejelser gennem karrieren, eller læses mere seriøst af kommende lærere, som en guide til at "overleve" i deres kommende virke.

Meget rammende for bogens stil indledes den med at gøre opmærksom på, at leder man efter teorier, statistisk belæg og ny forskning indenfor undervisning, så har man den forkerte bog i hånden. Bogen er ikke forskningsbaseret, men er en videregivelse af 20 gode råd til kommende undervisere baseret på forfatterens undervisningserfaringer gennem 12 år. Bogens stil minder om Lars Daneskovs Far på færde, 2006. Gode råd forklares ud fra underholdende oplevelser, som mange undervisere kan nikke genkendende til. Teksten suppleres med dejligt mange sjove illustrationer, som er med til at bringe smilet frem hos læseren.

Bogen kan suppleres med mere seriøse titler som Sådan bliver du en god underviser, 2004 og Ny lærer i skolen : guide til de første år, 2006.

Underholdende og morsom guide til nye undervisere, som skal til at begå sig foran studerende.