"Med albummet '3' fejrer Emil de Waal og Spejderrobot kobberbryllup som musikalske partnere. Spejderrobot bidrager med elektronikken, mens de Waal står for percussion og trommespil, og kombinationen af disse kompetencer er resulteret i et album, der konstant overrasker i sin vekslen mellem jazz, funk, pop og elektronisk musik ... det er - meget langt hen ad vejen - instrumentalt, det her, men Michael Møller (Moi Caprice og The Mountains) bidrager på nummeret 'V' for første gang i karrieren med tysk vokal, hvilket blot styrker indtrykket af et album, hvorpå intet er for eksperimenterende ... Opfindsomheden er stor hos Emil de Waal og Spejderrobot".