"Stort orkester og blå, småmelankolsk, let jazzet, sen-aften lounge-stemning, hvor Frey med den fine lyse stemme - tænk bare på New Kid In Town - nydeligt synger de gamle stjerneskud. Lidt for nydeligt, netop fordi de gamle hits "bare" synges - modsat Paul McCartneys nye tilsvarende forsøg - og ikke gøres rigtigt personlige, hvorfor begrundelsen for at vælge netop dette produkt frem for de gamle stjerners toppræstationer mangler".