Ambassadøren

Det forekommer betænkeligt, at hovedpersonen i Trampes nye roman direkte er modelleret over en dansk ambassadør, som gud og hvermand kender. Er der tale om en personlig hævnakt, sensationstrang eller skyldes det bare mangel på takt? Ellers er romanen i Trampes sædvanlige stil, effektivt fortalt, med tempo og smæk for skillingen. Den danske ambassadør i Rom kører en nat efter et party en mand ned. Sagen klares, men en journalist begynder at interessere sig for historien, da han erfarer at ambassadøren har været sammen med en ung pige om natten. Journalisten opsnuser også, at ambassadøren under en rejse til Danmark uden sit eget vidende har smuglet hash for sin datter. Nettet er ved at strammes, da ambassadøren og hans elskerinde ved en beskidt manøvre får journalisten arresteret for besiddelse af narkotika. Ambassadøren klarer frisag, og da hans invalide kone samtidig dør, er alt klar til en happy end. Ifølge Trampe kan man tillade sig alting, når man er diplomat. Det tror hanmåske også man kan som forfatter, men der er trods alt en forskel på digterisk frihed og injurier.

Read the full assessment