Books / nonfiction / traktater

Amsterdam-traktaten : den læsevenlige udgave


Description


Fra forsiden: Let at skimme. Let at slå op i!
Amsterdam-traktaten og Maastricht-traktaten er skrevet sammen, så de kan sammenlignes.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 27. Feb. 1998

By

By

Søren Brunbech

d. 27. Feb. 1998

Ved afstemningen om Amsterdamtraktaten til maj skal danskerne tage stilling til et lovforslag, der er lige så indviklet som det der led en krank skæbne ved Maastricht-afstemningen i 1993. Det skyldes bl.a. at Amsterdamtraktaten er udformet som ændringsforslag til de eksisterende traktater. Lovforslaget ledsages dog af en uofficiel sammenskrivning med de nugældende traktater som man gratis kan rekvirere fra Folketingets EU-Hotline. Det er den der er grundlaget for denne "forbedrede" version. Den har for det første fået en bedre typografisk udformning og den er forsynet med indholdsfortegnelse, register, og en udførlig margintekst. Endelig er nye forslag markeret med fed skrift, og tekster der falder bort med kursiv. Alt i alt giver det den ihærdige læser en bedre mulighed for at sætte sig ind i det eksisterende traktatgrundlag og de ændringer vi skal stemme om. Bogen slutter med tre synspunkter på Amsterdamtraktaten. Det ene af Unionsskeptikeren Jens-Peter Bonde, der også er ansvarlig for margintekster og registre og nok også har haft indflydelse på udformningen af forsiden hvor Dannebrog på en synkende skude er ved at gå til bunds i EU-havet. De to EU-positive bidrag er af Kommissionens forhenværende formand Jacques Santer og den tyske EU-parlamentariker Elmar Brok.


Det ny notat

Nr. 874 (1998)

By

By

Bent Brier

Nr. 874 (1998)


Aktuelt

d. 20. May 1998

By

By

Karl Hjortnæs

d. 20. May 1998