En i særdeleshed interessant og tankevækkende politisk biografi, der både tegner et portræt af TV-magnaten, finansfyrsten m.m., Berlusconi, og et rids af den historiske proces og aktuellepolitiske situation, som muliggjorde Berlusconis politiske lykkeridning. Berlusconi fremstilles og karakteriseres som en uhyre forfængelig, romantisk, dynamisk, visionær og karismatisk person ibesiddelse af et evident salgstalent og med store kommunikative evner. Beskrivelsen af hans valgkampagne er både underholdende og chokerende. Det er og bliver tragikomisk og dybt foruroligende, aten bevægelse, som hovedsageligt er funderet på et tendentielt mediemonopol, sætter sig på den politiske magt - ikke mindst i et klientsystem som det italienske. Det bliver ikke mindre betænkeligtaf det faktum, at Berlusconi var medlem af P2-logen, hans mere end antydede omgang med mafiøse organisationer og mere af samme skuffe. Burcharth er historiker og journalist bosat i Rom; hanperspektiverer et af bogenshovedtemaer, udviklingen af telekratiet, idet han spørger, om udviklingen i Italien er forløber for en generel ændring af demokratiets vilkår i mediesamfundet. Dertrækkes paralleller til bl.a. England og Tyskland.