Vesuvs voldsomme udbrud i 63 f.Kr., der ødelagde og dækkede Pompeji og Herculaneum med aske danner den dramatiske baggrund for historien om den 10-årige Gajus' søgen efter sin mor, der netop har forladt hjemmet og er flyttet ind hos sin elsker i Herculaneum. Under sin flugt - eller rejse - møder Gajus en række skæbner, først og fremmest den udspekulerede og hjælpsomme slavepige Kalos, som han slår sig sammen med, men også mere perifere voksne og børn, heltemodige og skurkagtige, besindige og paniske, som tilsammen danner billedet af en folkemængdes reaktioner på katastrofen. De to forløb, det indre og det ydre drama, smelter dog aldrig sammen til ét, men forbliver på det teatralske, udvendige, let forudsigelige plan uden nuancer eller overraskelser. Først og fremmest fordi personerne aldrig slipper ud af de faste skabeloner, og baggrundene aldrig bliver andet end kulisser. Nok virker det dramatisk, men ikke troværdigt. Kan anvendes i et emnearbejde om det gamle Rom fra ca. 5. klasse.