"Frontmand Liam Fray har rystet lidt af sin markante, og ellers charmerende, dialekt af sig, og åbningsnummeret White Horses er en ordentlig stadionbasker ala Simple Minds. Generelt klinger Concrete Love lidt mere af retro end bandets tidligere har gjort. En drejning, der giver et snert af Killers på numre som How Good it Was, imens Saboteur mere hælder i retning af Reverend and the Makers ... Største anke mod Concrete Love må være, at lyden er en kende poleret, og John Cross' produktion har fjernet lidt for mange af de klædelige knaster hos bandet".