Books / nonfiction

Dagbog fra Bolivia : forord af Fidel Castro


Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Jørgen Kanding

d. 19. Dec. 2018

I 11 måneder - fra november 1966 til oktober 1967 - ledede Guevara guerillabevægelsen i Bolivia, og han førte i dette tidsrum dagligt journal over begivenhederne. Efter hans død fik Fidel Castro en kopi af dagbogen og lod den udgive. Bogen er ingenlunde morskabslæsning, stoffet er overhovedet ikke bearbejdet og de samme personer optræder bogen igennem under forskellige navne samtidig med at det er noget uklart, hvor begivenhederne rent geografisk finder sted. Vi har fået hele 3 oversættelser af bogen, nemlig fra forlagene Gyldendal, Paludan og Rhodos, alle til samme pris. Alle 3 oversættelser bærer umiskendelige tegn på hastværksarbejde og fremtræder meget forskelligt. Rhodos' er den pæneste, den er hæftet, har enkelte illustrationer og endog et gnidret kort med spanske tekster, den har den pæneste typografi og den tilsyneladende nøjagtigste oversættelse. Endvidere forklares hist og her begreber der er læseren ubekendte og der redegøres for hvilke forskellige navne der dækkerover de samme personer. Gyldendals bog er oversat af Jan Stage. Denne oversættelse forekommer ved sammenligning ligeledes korrekt, men spansk sprogbrug skinner mange steder for tydeligt igennem. Man savner forklaring på navneforvirringen og andre ukendte begreber. Teknisk fremtræder bogen som en pæn billigbog så godt som uden illustrationer. Paludans udgave er den mest pauvre, den fremtræder helt i traditionelt billigbogsudstyr. Endvidere forekommer denne oversættelse mest ukorrekt ved sammenligning med de to øvrige, men til gengæld er sproget bedst og mest letflydende, og der er hist og her tekstforklaringer. I skyndingen er der nogle steder faldet et par sætninger bort. Alle tre udgaver er forsynet med Fidel Castros forord. Det er nok lidt af en modesag at oversætte dette kildeskrift, og vi kunne i hvert fald godt have nøjedes med 1 oversættelse. Mindre biblioteker kan klare sig med Rhodos' udgave, andre kan anskaffe dem alle tre i rækkefølgen: Rhodos, Gyldendal, Paludan.


Kristeligt dagblad

d. 15. Aug. 1968

By

By

Nils Tandrup

d. 15. Aug. 1968


Land & folk

d. 8. Aug. 1968

By

By

Gelius Lund

d. 8. Aug. 1968


Information

d. 8. Aug. 1968

By

By

Lars Møller-Rasmussen

d. 8. Aug. 1968


Aktuelt

d. 17. Aug. 1968

By

By

Anders Tandrup

d. 17. Aug. 1968