"Albummet tager lydmæssigt udgangspunkt i et industrielt ulmende og suggestivt klangunivers. I de ni kompositioner runger diskrete og elegante soniske ekkoer af Bowies Berlin-plader, Depeche Modes mørkrandede synthpop og postpunk-åndsfællen Nick Caves afdæmpede, begsorte rocksalmer. At pladen så tilmed er mikset i de legendariske Hansa-studier i den tyske hovedstad, hvor netop Bowie og Cave har indspillet mesterværker, er vel næppe et tilfælde? Rockhistoriens vingesus spøger i hvert fald hos den 57-årige svensker, som dog udlægger den med et stærkt personligt skandinavisk touch. Ikke mindst i kraft af de velskrevne, poetiske, svenske tekster".