Både Nick Butterworth og Mick Inkpen er velkendte i bibliotekssammenhæng fra adskillige billedbøger for mindre børn. Disse fire er små korte genfortællinger af 4 kendte lignelser fra Bibelen:Den rige bonde, om bonden, der samler i lade. men dør inden han får glæde af sin rigdom. Den lille porl om kamelen, der har svært ved at komme gennem nåleøjet. Den rare fremmede om den barmhjertigesamaritaner og De ti sølvmønter, om konen, der taber en drakme og til sin glæde finder den igen. Teksten er ultrakort og især i hovedsætninger, men nem og nutidig. Hver anden side er en indrammettegning og under teksten endnu en lille illustration, der kontrapunktisk digter med eller mod historien. Det er tegningerne, der bærer bøgerne. De er utrolig charmerende akvareller i pastelfarver ien humoristisk streg. Meget udtryksfulde f.eks. er kamelens udtryk før, under og efter turen gennem porten ubetaleligt. Mange små detaljer gør historierne levende og uhøjtidelige. Miljøet er detkendte fra Israelpå Jesu tid, men anakronismer som en termokande og en telefon er med til at befordre humoren. Jeg tror, at børn fra ca. 4 år sammen med deres forældre kan få en god og munteroplevelse ved at læse bøgerne og senere snakke sammen om den dybere mening.