Erindringsstykker fra Østrig før og under 2. verdenskrig skrevet af 13 østrigske forfattere, hvoraf denne håndfuld er repræsenteret i børnebiblioteket: Brückner, Ferra-Mikura, Meissel,Nöstlinger, Recheis og Welsh. Ikke alle forfatterne var fjorten, da de oplevede det, som de beretter her i bogen, men alle stykkerne har midt i deres forskelligartethed det til fælles, atsynsvinklen er barnets/den unges. Der er derfor kun en enkelt egentlig krigsskildring, de øvrige beretninger er korte glimt fra hverdagen eller lidt længere forløb, der viser hvad krigen og herspecielt nazi-regimet gør ved "baglandet", de kvinder og børn og få mænd, der er tilskuere til den "rigtige" krig. - Oversættelsen er rimelig god, men nærlæsning afslører mange germanismer. Forstore børn og unge og også en overvejelse værd i voksenafdelingen. Bogen må rumme store muligheder i undervisningssammenhæng.