Books / fiction for children / spænding

Flyet, der ikke kunne styrte


Description


Professor Weiss har brugt sit liv på at opfinde superflyet, der ikke kan styrte. Alligevel er han nervøs for jomfrurejsen fra Seattle til Paris. Titanic kunne jo heller ikke synke ...

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 10. May 2002

By

By

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 10. May 2002

Romanen er en tynd gentagelse af Titanic-historien - nu blot med et superavanceret kæmpefly på jomfrurejse. Naturens uberegnelighed repræsenteres her af en løssluppen forsøgsrotte, der gnaver livet af ledningsnettet til flyets computersystem. Men det går nu ikke helt så slemt som i originalen idet flyet lige netop svæver ind på det yderste af landingsbanen i Paris efter turen over Atlanten. Det kunne have været en spændende beretning om en dramatisk flyvetur, men den letter ikke! Der kommer først rigtig gang i sagerne hen over midten af bogen efter omstændelige præsentationer af de personer, der har gjort flykonstruktionen mulig, og som alle er med på den første rejse. Historien er rigtig godt fortalt i et let sprog med korte sætninger og små kapitler med fængende overskrifter. Men persontegningen er ekstrem stereotyp og både handling og de tekniske beskrivelser er så urealistiske, at det nærmer sig det rene vås! Bogen kan læses fra 5.-6. klasse men er måske mest for læsesvage eller læseuvante unge, der har brug for enkle tekster helt uden litterære dybsindigheder med udelukkende voksenpersoner i et genkendeligt handlingsforløb, der sikkert vil kunne vække gensynsglæde fra utallige C-film og TV-serier.


The libraries' assessment

d. 10. May 2002

By

By

Britta Liboriussen

d. 10. May 2002

Roman for børn fra ca. 11 år. Professor Weiss på 72 år har brugt sit liv på at udvikle fremtidens superfly. Nu mangler bare jomfrurejsen fra Seattle til Paris og retur. Med på turen er adskillige prominente personer og naturligvis professoren, direktøren for flyfabrikken og besætningen. Flyet er helt sikkert. Det kan ikke styrte, men professoren er alligevel lidt bekymret for jomfrurejsen, for Titanic kunne jo heller ikke synke. Flyet letter, og alt er godt til en start. Snart bliver der dog uforklarlige problemer med computersystemet, og det viser sig, at professoren har taget højde for alt bortset fra det utænkelige: rotter, der gnaver i ledningssystemet. Bogen er usædvanlig ved at have hovedpersoner i alderen fra 50 og opefter. Personskildringen er som i de gode ganle drengebøger. Flyturen er dog beskrevet så spændende og dramatisk, at læseren glemmer alt om de stereotype personer, og åndeløs læser videre. Bogen blev læst i et stræk, for jeg måtte vide, om alle blev dræbt eller overlevede strabadserne. En spændingsbog med appel til både drenge og piger. For de ikke computerbegejstrerede er det en fryd at konstatere, at det er den ældre, erfarne pilot, der redder de ombordværende, da computersystemet sætter ud, og computereksperten må give op. En spændende og veldrejet historie med visse trivipræg.