To af novellerne i denne falder udenfor. I den ene skildrer Holck en biologs malplacerede ophold på San Cataldo blandt establishment-kunstnere, i den anden tager han pis på det kulturelleinterview, og lader den interviewede forfatter sige, at han skriver "lødig B-litteratur". Og det er hvad Holck selv gør. Der er fart på, scenerierne skifter, og der er ikke plads/tid tildybdeborende portrætter. Men overfladen er god nok, det er den folk lever (og dør) på: konsum, sprut, duller, stoffer, billeder, chips og skumbananer. Og her er Holck på hjemmebane som dansklitteraturs eneste skratcher, hiphopper, sampler, der i denne bogs 16 noveller kommer længere omkring end jeg har plads til at fortælle om her, men til gengæld udvikler sin genre, som han hidtilhar afprøvet i avisskriverier og digte. Den snakkende, hektiske, speedede eksotiske fortælling, der måske foregåret sted i USA, men alligevel lige henne om hjørnet. Nok en tand for kras forungdomsafdelingernes publikum, men en bog forde 18-20-årige også.