Paul Zebitz Nielsen fortæller i denne erindringsbog let og levende og med et glimt i øjet om sit professionelle virke, først som journalist på Helsingør Dagblad, Ritzaus Bureau og TV-Avisen i 1960erne og frem til slutningen af 1970erne og senere som præst i den danske folkekirke. Han fortæller om sine indtryk fra de forskellige arbejdsplader, især DR, og giver en del anekdoter om kendte chefer eller interviewofre til bedste, men hele vejen igennem på en redelig og ikke-udleverende facon. Der er også plads til personlige kommentarer til de politiske begivenheder, så bogen er også samtidshistorie bag facaden. Tiden som præst fylder mindst, men skildres i prægnante og velskrevne nedslag. For læsere af nutidige beretninger i 99.4. I 2002 udgav Zebitz Nielsen Når den, man elsker, dør, en personlig bog om at miste sin ægtefælle.