"Det er (...) ikke i lyrikkens indhold og temaer, at man skal finde det interessante ved Konnichiwa. Dertil er det sgu lidt for meget en streetversion af Horton-Sagaen ... Derimod finder man i produktionerne, stemningerne og i de pulserende beats, der går lige i kroppen, den x-factor, der får pladen til at rykke stolen væk under dig og stikke en pistol ned i dit fjæs. Når jeg hører pladen, svinger jeg derfor frem og tilbage imellem at være medrevet og at være slået ud af kurs, fordi jeg har svært ved at relatere til lyrikken".