Books / fiction / roman

Guldkæden (Letlæsning)


Description


En ældre kvinde udsættes for et røveri af tre unge mænd, som tømmer hendes lejlighed for værdier. Handlingen følger hende på hospitalet, hos politiet, og når sagen opklares, og beskriver samtidig forholdet til børnene.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Jan. 2001

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 29. Jan. 2001

Kirsten Ahlburg er veteran indenfor lettilgængelige bøger for læsesvage unge, voksne og indvandere. Hun har bl.a. skrevet en lang række bøger til serien Læseværkstedet. Alle bøger er farvemærket efter sværhedsgrad. Denne nye bog hører til i den lette ende: Grøn serie-begynder 1. niveau. Det er svært at skrive bøger, der samtidig er tilgængelige for mennesker med læseproblemer, og alligevel har et emnemæssigt niveau, der kan fange også den voksne. Denne gang er kriminalitet temaet, hvor en ældre aleneboende kvinde udsættes for et trick-røveri. Pludselig banker 3 unge mænd på, og de skubber til hende og tømmer hendes lejlighed for værdier, også hendes guldkæde. Handlingen følger hende fra hospitalet, hos politiet, og når sagen opklares. Jeg synes Kirsten Ahlburg som sædvanlig har skrevet en historie, der kan læses af læsesvage, og som ikke på nogen måde emnemæssigt taler ned til dem. Også unge og indvandrere vil kunne forholde sig til historien og dens morale. Oplagt til den evt. hylde med bøger for læsesvage.