H.C. Andersen og Heiberg : åndsfrænder og åndsfjender

H. C. Andersens største kærlighed var og blev teatret. Desværre ejede han som bekendt ikke større dramatisk evne, og det blev Johan Ludvig Heiberg, der som smagsdommer - og i en periode som direktør for Det kgl. Teater - måtte afvise de fleste af eventyrdigterens ulyksalige stormløb. Spillet mellem de to forskellige gemytter kunne have givet stof til en spændende bog, der findes jo i breve og levnedsbøger et rigt kildemateriale, og når mag. art. Niels Birger Wambergs bog med forfatterens øvrige arbejder i mente er et stykke af en skuffelse, skyldes det flere årsager. Dels bidrager bogen ikke til en yderligere forståelse af H. C. Andersen, hverken som digter eller som menneske. Og dels formidler den ikke rigtig stoffet. Bogen indeholder mange og lange citater, der ikke forbindes glidende af Wambergs ofte noget anstrengt ironiske fremstilling. Bogen synes at være populær i sit sigte, da den hverken polemiserer eller bringer nyt, men af den populariserende bog må kræves, atfremstillingsformen ikke virker belastende. Når bogen alligevel bør findes på de større biblioteker, er det i første række fordi den trods sine mangler giver et holdbart billede af datidens København som en forunderligt spirituel andedam.

Read the full assessment