Books / fiction for children / roman

Hækkehuset uden lys


Description


For Klaus, hvis forældre er arbejdsløse og faderen alkoholiker, betyder venskabet med Thomas et vendepunkt. Sammen stræber de to drenge efter at lære Klaus' forældre Gud og den kristne tro at kende.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Tage Heunecke (skole)

d. 18. Dec. 2018

Fra den dag, Klaus som ny dreng kommer i Thomas' klasse, er de nære venner. Deres baggrund er meget forskellig: Thomas har et trygt hjem, præget af flid, gudsfrygt og omsorg for drengen, mensKlaus' far er fordrukken, familien lever af socialhjælp, og drengen tager man sig ikke af. Klaus ønsker intet hellere, end at hans forældre må blive som Thomas', at de - som nu han selv - må findevejen til Gud. Det lykkes ved Thomas', hans forældres og Guds egen hjælp, ihvorvel Thomas' mor en tid lang er noget skeptisk. De to fædre viser sig nu at være gamle barndomsvenner. Den fordruknelader flasken stå og får arbejde i den forretning, Thomas' forældre driver. Troens og tryghedens lys kommer nu til at skinne i det før så mørke og uordentlige hjem, kirken opsøges i stedet forkroen, og Bibelen afløser den kulørte presse. Bogen repræsenterer ikke litteraturens allerhøjeste top, men beretter jævnt og ganske underholdende om drengenes oplevelser og bringer sit budskab omtrygheden i troen på Gudog sin begejstring for den dertil ledende søndagsskole på en tilforladelig måde, men slutningen løber noget ud i det almanakagtige. Persontegningen kan være usikker: manfår f. eks. ikke meget indtryk af det så lykkeligt - og pludseligt - omvendte ægtepar. Fra ca. 9 år.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gunhild Lindstrøm (børn)

d. 18. Dec. 2018

Børneroman egnet til selvlæsning ca. 10-13 år. For svær at forstå til oplæsning før ca. 9 år, næppe af interesse for stort ældre børn. Godt tryk og papir. Tam grøn-sort-hvid tegnet forside(forfatteren). Bogen er en familie- og skolehistorie med et meget tydeligt budskab om, at hvis man tror på Gud, så går det hele meget bedre, selv om det er svært. Hovedpersonen lever i en varmkernefamilie. Han bliver - trods frygten for at blive mobbet på grund af det - ven med klassens nye dreng. Denne er søn af en arbejdsløs alkoholikerfamilie, som nu får troen og kommer i arbejde.Indflettet en mobningsbeskrivelse fra et højhuskvarter. Bogen har mange gode iagttagelser, et rimeligt spændings- og sandsynlighedsniveau udfra personbeskrivelserne, et godt tempo og en finudviklingsbeskrivelse af de forskellige personer, børn og voksne. Omvendelserne strækker sig så vidt, at også de kristne forældre ændrer sig. Moderen åbner sin snæversynede indstilling, og familiensælger bilen for at få råd til atfå drankeren i arbejde. Det går ikke problemfrit, men denne er den børneroman, jeg kender, hvor man taler bedst sammen om tingene og finder en løsning sammen.Mobningsbeskrivelserne vil vække genklang hos mange børn. - Forsiden sælger ikke meget, og der er ikke tale om samme litterære kvalitetsniveau som i Katamaranen, men Hækkehuset uden lys er envæsentlig bog, som ikke kan undværes i et alsidigt bibliotek, hvor man har Katamaranen og Ingen er så tryg for fare.


Berlingske tidende

d. 3. Dec. 1978

By

By

Vilh. Dickmeiss

d. 3. Dec. 1978


Kristeligt dagblad

d. 23. Oct. 1978

By

By

Bjarne Nederby Jessen

d. 23. Oct. 1978



Information and editions