Christian Skov skrev et par bøger i 40'rne, men brød først for alvor igennem med romanerne Hein dør (1968) og Tønnesen i forårssol (1974). Hovedpersonen i den sidste, Tønnesen, en mand somlever sit eget poetiske liv på et gråt statshospital går igen i en af disse noveller. Bogen fortæller om mennesker og begivenheder med tilknytning til landsbyen Svenstrup et sted i Sønderjylland.Man har også her en fornemmelse af, at Skov skriver på grundlag af en stor livserfaring, personerne er set indefra, han går altid i dybden. Det er ikke de store ydre dramaer, men det er de storeelementære problemer, kærlighed, død og tro og vantro, han fortæller om med stor indfølelse. Han burde have en stor læserkreds.