KSJ (1964) redaktør, tidl. kommunikationsdirektør i Coca-Cola Company og medievant debattør, f.eks. debatbogen Det sidste menneske - da danskerne opgave demokratiet. Hans nye debatbog analyserer, hvad han kalder "det moderne Danmarks store kulturrevolution", hvor den unge generation "Homo Zapiens" endnu en gang står i konfrontation mod den ældre. De unge føler sig som en del af den globale landsby, og de lader hånt om gammelprøvede og for dem fallitspillede fællesskaber som nationalstat, partipolitik, demokratifølelse og fagforeningsmedlemsskab. Den ældre generation bekymrer sig som altid om ungdommen, der tilsyneladende troløst zapper rundt. KSJ klæder frygten for ungdommen nøgen, debatterer og skriver sig frem til en "Demokratiets tredje tilstand", hvor de politiske partier, fagforeningerne og alle de andre gamle fællesskaber igen skal vise sig af værdi for en ungdom, der måske nok kan karakteriseres som zappende, individualistisk og egoistisk, men også som globalt empatisk og som en antiautoritær kraft, der måske kan forynge demokratiet og forbinde såvel den nære som den globale verden. En tankevækkende og velskrevet debatbog om "Homo Zapiens", som jeg åbenbart som jævnaldrende med forfatteren også tilhører "ZAP ZAP "!.